Goldman ændrer Fed-forudsigelse: er rentelindring længere væk end antaget?

Goldman Sachs har udskudt sin prognose for den første amerikanske rentenedsættelse og siger, at højere energipriser og risikoen for en mere vedvarende inflation forbundet med konflikten i Mellemøsten sandsynligvis vil holde Federal Reserve (Fed) mere forsigtig i længere tid.

Banken forventer nu, at Fed gennemfører sin første rentenedsættelse i december 2026, senere end den tidligere havde forudsagt.

Ændringen afspejler en tiltagende opfattelse på Wall Street af, at stigende oliepriser kan forsinke fremgang i inflationen og dermed efterlade beslutningstagerne med færre muligheder for lempelser, selv hvis væksten begynder at køle af.

Goldman udskyder sin prognose

I et forskningsnotat dateret 8. maj skrev Goldman, at overførslen fra højere energipriser til kernepriser sandsynligvis vil holde inflationen fastere end tidligere ventet.

Banken anførte, at kerne-PCE-inflationen, Fed's foretrukne underliggende målepunkt, nu sandsynligvis vil holde sig tættere på 3% end 2% i store dele af dette år.

Det er væsentligt, fordi Fed gentagne gange har understreget, at den har brug for større sikkerhed for, at inflationen bevæger sig bæredygtigt tilbage mod målet, før den kan begynde at sænke renterne.

Hvis energipriserne forbliver høje i en længere periode, bliver den vurdering vanskeligere, især hvis brændstof- og transportomkostninger begynder at brede sig mere generelt til priserne på varer og tjenester.

Goldmans opdaterede vurdering antyder også, at banken ser færre klare muligheder for, at Fed kan skifte kurs på kort sigt.

I stedet for at forberede sig på tidligere lempelser er fokus rykket mod, hvor længe renteniveauet kan være nødt til at forblive stramt, hvis inflationen viser sig at være mere vedvarende end forventet.

Olie og inflation ændrer udsigten

Den umiddelbare årsag til den reviderede prognose er konflikten i Mellemøsten, som har rokket ved energimarkederne og holdt oliepriserne under opadgående pres.

Højere råoliepriser fører ikke automatisk til et vedvarende inflationsproblem, men de kan komplicere Feds opgave ved at løfte inputomkostninger og påvirke inflationsforventningerne.

Goldmans vurdering er, at dette energishock er tilstrækkeligt betydeligt til at ændre pengepolitikkens vej.

Selv hvis arbejdsmarkedet bløder lidt op, synes banken at mene, at inflationsrisiciene stadig kan dominere og gøre det sværere for centralbanken at retfærdiggøre en tidlig bevægelse mod lavere renter.

Det markerer en mere forsigtig holdning end den, investorer havde håbet på tidligere på året.

Det stemmer også overens med et bredere skift blandt større mæglerhuse, hvor flere for nylig har reduceret deres forventninger til antallet af Fed-nedsættelser over det kommende år — nogle forventer nu kun begrænsede lempelser, andre ingen.

Markederne forbliver også forsigtige

Markedsprissætningen peger i samme retning.

Futuresmarkederne indikerer i øjeblikket, at de amerikanske renter sandsynligvis forbliver i intervallet 3,50–3,75% frem til årets udgang, hvilket antyder, at investorer ikke forventer en hurtig bevægelse mod lempelser.

Dette syn er blevet forstærket af Feds egne nylige udmeldinger.

Beslutningstagerne har signaleret, at de forbliver fokuserede på inflationsrisiciene, og ethvert fornyet pres fra energi ville gøre dem endnu mindre tilbøjelige til at handle hurtigt.

For investorer betyder det, at rentedebatten ikke længere handler om, hvornår nedsættelser begynder, men om hvad der kunne tvinge Fed til at vente endnu længere.

Hvad kan ændre tidsplanen

Den vigtigste faktor, der kunne ændre Goldmans prognose, ville være en skarpere forværring på arbejdsmarkedet.

Banken sagde, at forudsat arbejdsmarkedet ikke svækkes betydeligt næste år, forventer den, at Fed vil levere to endelige nedsættelser i 2027, efterhånden som kerneinflationen bevæger sig tilbage mod målet.

Indtil da forventes argumentet for tålmodighed at dominere.

Goldman synes stadig at mene, at de amerikanske renter i sidste ende vil bevæge sig lavere, men den seneste vurdering gør det klart, at vejen tilbage til lempeligere politik kan blive langsommere og mere sårbar over for olieinducerede inflationschok end tidligere antaget.