
Terra lancerer 4pool til UST, FRAX, USDC og USDT stablecoins
- Terra har introduceret 4pool for at øge sin tilstedeværelse i DeFi-sektoren.
- Puljen vil give likviditet til UST, FRAX, USDC og USDT stablecoins.
- Terra's 4pool har til formål at bekæmpe DAI dominansen.
Terra-samfundet fortsætter sine bestræbelser på at fremstå som en af de førende spillere indenfor decentraliseret finans (DeFi). Netværket har netop annonceret lanceringen af “4pool” for at understøtte væksten og udbredelsen af UST og FRAX algoritmiske stablecoins.
Terra-netværket har foretaget en række bemærkelsesværdige justeringer af sit netværk for at gøre det mere konkurrencedygtigt indenfor kryptovaluta sektoren. Udover lanceringen af denne nye pulje, så køber Terra-netværket lige nu også Bitcoin ( BTC/USD ) reserver for at stabilisere værdien af sine UST stablecoins.
Terras nye 4pool
Copy link to sectionDen største stablecoin-pulje på markedet i øjeblikket er 3pool. Puljen tilbyder super dyb likviditet til en bred vifte af stablecoins, herunder USDC, USDT og DAI. Den likviditet der tilbydes af denne platform er på $3,2 milliarder.
Terra planlægger nu at lancere 4pool likviditetspuljen, der vil minde om det, der tilbydes af 3pool. Denne likviditetspulje vil understøtte UST, FRAX, USDT og USDC. For at tiltrække flere brugere til platformen, så vil brugerne nu forsøge at maksimere de token-belønninger, der leveres på Curve.
Der er én bemærkelsesværdig forskel mellem 3pool og 4pool. Sidstnævnte har elimineret DAI, hvilket potentielt kan forstyrre DAI-økosystemet. Puljen maksimerer også de samlede belønninger, der gives til dem der tilbyder likviditet til den nye pulje; derfor vil dette påvirke dybden af den likviditet, der tilføres 3pool. Maker – som i øjeblikket er førende indenfor decentral økonomi – vil dog sandsynligvis ikke tage disse ændringer uden modsvar, og kunne således integrere flere funktioner i 3pool.
Terras vækstrekord
Copy link to sectionTerra er i øjeblikket en formidabel konkurrent indenfor DeFi og hele kryptovaluta området. Terra ( LUNA/USD ) er ifølge DeFiLlama den næststørste blockchain med en samlet fastlåst værdi (TVL) på $27,18 milliarder.
LUNA-tokenet har også været en topperformer i år. Tokenet nåede et rekordhøjt niveau på $119,18 i sidste uge, og selvom det er faldet fra disse højdepunkter på grund af recessionen på det bredere marked, så indikerer handelsmængden fortsat, at tokenet kunne være på vej mod store højder. Luna Foundation Guard tilføjer også Bitcoin til sine UST-reserver. LFG planlægger ligeledes at have Bitcoin-reserver, der vil støtte værdien af sine UST stablecoins.