Handelsforhandlinger mellem Indien og USA: Modi og Trump søger løftestang i toldkamp

Indien og USA er indstillet på at engagere sig i handelsforhandlinger med stor indsats, når premierminister Narendra Modi møder præsident Donald Trump.

Mens tidligere diskussioner mellem de to ledere fokuserede på at styrke de bilaterale bånd, bliver denne runde af samtaler formet af økonomisk usikkerhed, geopolitiske spændinger og et skiftende globalt handelslandskab.

Med begge nationer, der søger løftestang i igangværende toldkonflikter, har mødet betydelige konsekvenser for handelsstrømme, investeringer og strategiske alliancer.

Trump, der længe har brugt told som et forhandlingsværktøj, har målrettet Indiens handelspolitikker med henvisning til et handelsunderskud på 45,6 milliarder dollars, og hvad han anser for overdrevne barrierer for amerikanske varer.

Modi søger på den anden side at beskytte Indiens eksportdrevne industrier og samtidig sikre kritisk teknologi og forsvarspartnerskaber.

Da handelsubalancer og økonomisk nationalisme dominerer samtalen, må begge ledere navigere i hjemmets pres og globale realiteter for at nå frem til en gensidig fordelagtig aftale.

Trumps toldstrategi

Trumps handelspolitik har konsekvent understreget gensidighed, hvor hans administration har lovet at indføre told på lande, der opretholder høje toldsatser på amerikansk import.

Indiens gennemsnitlige toldsats på 12 %, sammenlignet med den amerikanske sats på 2,2 %, har været et stridspunkt. Washington har længe presset New Delhi til at sænke tolden på vigtige amerikanske eksportvarer, herunder landbrugsprodukter, medicinsk udstyr og energi.

I de senere år har Indien øget sine indkøb af flydende naturgas (LNG), kampkøretøjer og jetmotorer fra USA i håb om, at sådanne aftaler ville lette handelsspændingerne.

USA er fortsat ikke overbevist og kræver yderligere indrømmelser på elektronik, kemikalier og landbrugsprodukter.

Trumps administration ser disse sektorer som kritiske for at balancere handelsforbindelser, og enhver undladelse af at gøre væsentlige fremskridt kan resultere i yderligere eskalering af toldsatser.

Ud over told, forventes Trump også at presse Indien på immigrationspolitikker, især vedrørende faglærte arbejdere.

USA har et betydeligt antal indiske fagfolk, der arbejder under H-1B visa, et program Trump tidligere har forsøgt at reformere.

Bekymringer over uautoriseret immigration fra Indien kan blive et forhandlingskort i de bredere forhandlinger.

Modis diplomatiske manøvre

For Indien er indsatsen høj. Mens økonomisk samarbejde med USA er afgørende, skal Modi også beskytte centrale indenlandske industrier mod toldrelaterede forstyrrelser.

Med Indiens økonomi ved at komme sig efter post-pandemiske chok og globale forsyningskædejusteringer, er det en prioritet at finde den rette balance i handelsforhandlinger.

Modis team er angiveligt ved at forberede toldreduktionsforslag på tværs af et dusin sektorer i håb om at afbøde Washingtons pres og samtidig sikre gunstige vilkår for indisk eksport.

Især søger Indien udvidet adgang til det amerikanske marked for lægemidler, tekstiler og it-tjenester – sektorer, der historisk har drevet Indiens eksportvækst.

En anden kritisk faktor i forhandlingerne er Indiens voksende forsvarsbånd med USA.

New Delhi har i stigende grad satset på amerikansk militærteknologi for at modernisere sine væbnede styrker, med nylige aftaler, der dækker jetmotorer, droner og avanceret våben.

Disse partnerskaber stemmer overens med Indiens bredere strategi for at imødegå Kinas regionale indflydelse, en prioritet, som Washington deler.

Indiens politik med “strategisk tvetydighed” har også ført til fortsat engagement med Rusland, især i energikøb, hvilket komplicerer landets position i global handel og diplomatiske alliancer.

Geopolitiske understrømme

Handelsdiskussionerne mellem Indien og USA udfolder sig på en kompleks geopolitisk baggrund. Kina er fortsat en nøglefaktor, hvor begge nationer ser Beijings økonomiske og militære fremgang som en strategisk udfordring.

USA ser Indien som en modvægt til Kina i Indo-Stillehavet, men New Delhi er fortsat forsigtig med at blive alt for på linje med Washingtons konfronterende tilgang.

Ud over Kina har Indiens energiforbindelser med Rusland fået opmærksomhed fra USA, især på baggrund af vestlige bestræbelser på at isolere Moskva over Ukraine-krigen.

Mens Indien har fortsat med at købe russisk olie til nedsatte priser, har Washington presset New Delhi til at reducere sin afhængighed af Moskva.

De kommende handelsforhandlinger kan give yderligere indsigt i, hvordan Trumps administration ser på Indiens rolle i det globale diplomati, og om økonomiske incitamenter kan bruges til at ændre Indiens strategiske positionering.