USD/JPY prognose, idet Fed og BOJ divergensen fortsætter

Written by
Translated by
Written on Mar 18, 2022
Reading time 3 minutes
  • USD/JPY-parret handles til det højeste niveau siden 2016.
  • BOJ besluttede sig for at lade renten forblive uændret på -0,10%.
  • Banken antydede også om potentielle lempelser i de kommende måneder på grund af Covid-19.

USD/JPY- kursen steg en smule fredag morgen efter den seneste rentebeslutning fra Bank of Japan (BOJ). Parret steg til det højeste niveau på 118,75, hvilket nærmer sig det højeste niveau siden februar 2016.

Bank of Japans beslutning

Copy link to section

BOJ var den sidste store centralbank til at offentliggøre sin valutapolitiske beslutning i denne uge.

Som forventet besluttede banken sig for at lade renten forblive uændret på – 0,10%, hvor den har været i årevis.

BOJ fastholdt også sit program i forhold til at kontrollere rentekurven. Dette betyder, at den vil fortsætte med at købe den nødvendige mængde japanske statsobligationer, så den 10-årige rente forbliver på omkring 0%.

Vigtigst af alt sagde BOJ, at den vil fortsætte med sine kvantitative og kvalitative valutapolitiske lempelser, så længe det nu er nødvendigt. Banken vil også fortsætte med at give støtte til virksomheder gennem en række tiltag. herunder køb af obligationer.

BOJ-beslutningen markerer endnu en af de førende centralbanker, der har været en smule forsigtige i tonen på det seneste. For eksempel besluttede Federal Reserve i onsdags også at hæve renten for første gang siden 2018. Fed advarede om, at der var flere renteforhøjelser var på vej.

I mellemtiden i Europa afsluttede Bank of England (BOE) ligeledes sit møde og hævede renten for tredje måned i træk og advarede om, at der var flere renteforhøjelser på vej. I sidste uge lod Den Europæiske Centralbank (ECB) renten forblive uændret og bremsede sine opkøb af aktiver.

USD/JPY-parret steg, fordi BOJ også advarede om at den kunne igangsætte yderligere lempelser afhængigt af udviklingeen af Covid-19 i landet.

USD/JPY prognose

Copy link to section
usd/jpy

Det ugentlige diagram viser, at USD/JPY-parret har været kraftigt stigende i de seneste par måneder. Parret er steget med omkring 18% siden det laveste niveau i 2020.

Det nuværende niveau er vigtigt, da det også var det højeste punkt den 2. januar 2017. Dette niveau understøttes også af de 25-ugers og 50-ugers glidende gennemsnit.

Derfor er vejen med den mindste modstand for USDJPY-parret en opadgående retning. Det næste vigtige niveau at holde øje med vil derfor være på 120.