
Sølvprisprognose: dette kan du forvente med USA’s CPI-tal forude
- En aftagende stigning hos den amerikanske dollar har støttet sølvprisen forud for de amerikanske CPI-tal.
- Investorerne er spændte på, om prispresset har nået en top.
- Bekymringer om den globale vækst vil sandsynligvis fortsætte med at tynge sølvprisen.
Sølvprisen har stoppet sin tre-ugers nedadgående trend forud for de amerikanske inflationstal. De stigninger, der blev konstateret i løbet af tirsdagens session, er baseret på lempelsen af den amerikanske dollars rally. De globale vækstbekymringer tynger også metallet.
De amerikanske inflationstal
Copy link to sectionI den tidligere udgivelse indikerede arbejdsministeriet, at forbrugerpriserne var steget til det højeste niveau siden 1981 med en stigning på 8,5% fra år til år. Visse analytikere er af den opfattelse, at prispresset har nået en top, og dette på trods af at inflationen fortsat stiger. Efterfølgende venter eksperternes prognose for aprils forbrugerindekstal (CPI) på 8,1%.
Som et ædelmetal har sølvet traditionelt fungeret som en beskyttelse mod inflationen. Desuden fungerer sølvet som sikker havn i tider med økonomisk og politisk usikkerhed. Faktisk har disse aspekter været råvarens opadgående drivkraft i løbet af de seneste måneder; hvilket boostede sølvprisen til et ni-måneders højdepunkt på $26,95 i begyndelsen af marts.
Udsigterne til højere renter har dog på mange måder reduceret sølvets status som sikkert tilflugtssted. I de amerikanske CPI-tal, der er planlagt til at blive offentliggjort denne onsdag, så vil et fald i forbrugerpriserne lette den amerikanske dollars rally. Efterfølgende vil dette gøre ædelmetallet billigere for købere med andre valutaer.
Selv med det sandsynlige opsving vil sølvprisen sandsynligvis forblive under pres på grund af et stærkt arbejdsmarked og det øgede inflationspres. Desuden bidrog de kinesiske eksporttal, der blev udgivet i mandags, til de nuværende globale vækstbekymringer. Elektronikeksporten er en af de sektorer, der har registreret et markant fald. Og netop fordi sølvet også bruges til produktion og elektronik, så vil efterspørgselsbekymringerne sandsynligvis fortsætte med at begrænse sølvprisens opadgående potentiale.
Sølvprisprognose
Copy link to sectionSølvprisen er faldet oveni dens fortsatte nedadgående tendens. Den har været i minus i 14 ud af de seneste 16 handelssessioner. Efter at have ramt et dagligt lavpunkt på 21.70 i mandags, så svæver den nu i nærheden af det psykologisk vigtige niveau på 22.00. Klokken 08:25 GMT lå sølvprisen på 21.94.
På det daglige diagram handler sølvet under de 25 og 50-dages eksponentielle glidende gennemsnit. Selv med tilbagegangen forbliver den i det oversolgte område med en RSI på 27. Baseret på disse tekniske indikatorer i kombination med de fundamentale forhold, så forventer jeg at sølvprisen forbliver under pres på kort sigt.
Især forventer jeg, at sølvet vil fortsætte med at svæve omkring 22.00, mens investorerne afventer yderligere signaler fra de amerikanske CPI-tal. Derfor vil intervallet mellem 21.65 og 22.15 være værd at holde øje med. Et yderligere fald vil give spekulanterne mulighed for at nå et nyt år til dato lavpunkt på 21.43. På den anden side, så kunne lavere end forventede CPI-tal resultere i et opsving til 22,83 efterhånden som den amerikanske dollar lettes.

More industry news

