
Guldpris prognose med de amerikanske NFP-tal i fokus
- Guldprisen er fortsat underlagt inflationens kræfter, rentestigninger og Rusland-Ukraine krisen.
- På kort sigt holder investorerne øje med de amerikanske NFP-tal, der offentliggøres fredag.
- Ædelmetallet finder støtte i sin status som sikring mod inflation og som sikker investering.
Guldprisen endte marts i god form, og kunne melde om det bedste kvartal siden midten af 2020 på toppen af COVID-19-pandemien. Investorerne holder lige nu skarpt øje med non-farm payroll tallene midt i det øgede inflationspres og Feds aggressive tone.

Det grundlæggende
Copy link to sectionDet øgede inflationspres og den igangværende krise mellem Rusland og Ukraine har fortsat med at booste guldfutures, da investorerne er på udkig efter sikre investeringer. Tal udgivet af det amerikanske handelsministerium torsdag viste, at privatforbruget voksede i et langsommere tempo i februar med 0,2% i sammenligning med januars 2,7%. Det lavere forbrug skyldes den høje inflation, der er blevet eskaleret på grund af krisen i Østeuropa.
Forbrugerpriserne er steget til det højeste niveau i fire årtier. Federal Reserve har antaget en aggressiv tone i forbindelse med sin plan om at håndtere inflationen. Fed har faktisk antydet om en renteforhøjelse på 50 basispoint på de kommende møder, hvis det skulle blive nødvendigt.
På den ene side vil et klima med høje renter normalt få guldprisen til at falde. På trods af dette fortsætter bekymringen over en sandsynlig recession med at understøtte ædelmetallet. Med hensyn til non-farm payroll tallene, så forventer analytikerne tilføjelsen af 490.000 jobs i sammenligning med 678.000 i februar.
Guldpris prognose
Copy link to sectionSiden begyndelsen af året er guldfutures steget med næsten 8%. Alene i marts er den steget med næsten 2%. Torsdag ramte den en dagligt højdepunkt på 1.950,50; hvilker sender den i retning af sit bedste kvartal siden toppen af coronavirus-pandemien for omkring to år siden.
Guldprisen var kl. 06:33 GMT på 1.934,30. På det daglige diagram svæver den omkring det 25-dages EMA. Desuden er guldprisen stadig over det 50-dages EMA. I de efterfølgende sessioner vil guldet sandsynligvis blive underlagt prisudsving med kræfterne fra inflationen, sikkerheden og rentestigninger på spil.
Forud for non-farm payroll tallene på fredag forventer jeg, at ædelmetallet vil fortsætte med at finde modstand ved omkring 1.950,50. Hvis tallene underbygger fortællingen om et stærkt arbejdsmarked, så kunne guldprisen falde for at finde støtte ved omkring 1.915,86. Selv med det sandsynlige fald vil 1.900 sandsynligvis forblive en stabil støttezone på kort sigt.
