Er der stadig håb for Kinas økonomi?

Kinas økonomiske udsigter er blevet mere og mere usikre i de seneste måneder, da nøgleindikatorer fortsat skuffer.

Med industriproduktion, detailsalg og ejendomsinvesteringer, der alle viser tegn på svaghed, stiger tvivlen om, hvorvidt Beijing kan nå sit mål på 5 % BNP-vækst for 2024.

Mens mange økonomer har opfordret til akut regeringsindgreb, ser Kinas politiske beslutningstagere ud til at være tøvende med at implementere storstilet stimulans, hvilket rejser spørgsmål om landets evne til at navigere i sine nuværende udfordringer.

Vækstudsigterne er ved at blive urealistiske

Kinas økonomi, engang det kraftcenter, der driver den globale vækst, oplever en markant opbremsning. De seneste data for august afslørede en bred opbremsning, der har alarmeret både analytikere og politikere.

Væksten i industriproduktionen, et nøglemål for landets produktionskapacitet, faldt til et lavpunkt i fem måneder på 4,5 % år-til-år.

Dette markerer den fjerde måned i træk med aftagende industriaktivitet, hvilket signalerer, at Kinas engang så robuste fremstillingssektor er ved at miste momentum.

Detailsalget, en anden afgørende indikator for den indenlandske efterspørgsel, voksede kun med 2,1 % i august, et kraftigt fald fra væksten på 2,7 % i juli. Økonomer havde forudsagt et tal tættere på 2,68 %, hvilket gjorde resultatet endnu mere bekymrende.

De svage detailresultater peger på en forsigtig forbrugerbase, med diskretionære udgiftskategorier som guld, smykker, biler og kosmetik særligt hårdt ramt.

Det mest bekymrende er måske den igangværende krise på ejendomsmarkedet. Ejendomsinvesteringer, som længe har været en central drivkraft for Kinas økonomiske vækst, faldt med 10,2 % år-til-år i de første otte måneder af 2024.

Boligpriserne faldt med den hurtigste hastighed i over ni år i august, hvor kun to ud af 70 adspurgte byer rapporterede fremgang.

Den vedvarende afmatning i ejendomssektoren har fået økonomien til at kæmpe for at genfinde fodfæstet, hvilket har bidraget væsentligt til den bredere afmatning.

Ingen lovende tegn at finde

Nedgangen i industriproduktionen og detailsalget er ledsaget af stigende arbejdsløshed, hvilket yderligere komplicerer Kinas økonomiske opsving. Arbejdsløsheden i byerne tikkede op til 5,3 % i august, den højeste i seks måneder.

Denne stigning i arbejdsløsheden, kombineret med lunken lønvækst, har tynget forbrugertilliden og kvæler ethvert potentielt opsving i husholdningernes forbrug. Private investeringer har også ramt.

Investeringer i anlægsaktiver, som omfatter udgifter til infrastruktur, produktion og ejendom, voksede med kun 3,4 % år-til-år i de første otte måneder af 2024, et fald fra 3,6 % i den foregående måned.

Mere bekymrende er det, at private investeringer faktisk blev negative og faldt med 0,2 % i forhold til året før. Analytikere tilskriver dette en forsigtig stemning blandt investorer, som er forsigtige med at synke kapital ind i en økonomi, der ser ud til at miste dampen.

De svage investeringstal har fået økonomer til at sænke deres prognoser for Kinas helårs BNP-vækst.

Goldman Sachs nedjusterede for nylig sin fremskrivning til 4,7 %, mens Morgan Stanley og Bank of America også har skåret deres estimater ned til henholdsvis 4,7 % og 4,8 %.

Disse reviderede prognoser lever ikke op til Beijings mål på 5 %, hvilket rejser spørgsmål om regeringens evne til at nå sine økonomiske mål uden mere aggressiv politisk handling.

Vil Beijing træde til med større stimulans?

Efterhånden som de økonomiske data fortsætter med at forværres, er opfordringerne til statslig indgriben blevet højere.

Analytikere har hævdet, at uden en væsentlig finanspolitisk eller monetær stimuluspakke, kan Kinas økonomi fortsætte med at bremse, hvilket yderligere distancerer sig fra regeringens vækstmål.

De kinesiske myndigheder har dog hidtil været tilbageholdende med at tage modige foranstaltninger.

Eswar Prasad, professor i økonomi ved Cornell University, kritiserede Beijings langsomme reaktion og bemærkede, at “at bruge pengepolitik kræver en ret betydelig handling, og det kræver også tidlig handling.”

Mange mener, at Kinas politiske beslutningstagere har forpasset muligheder for at stimulere økonomien, især i lyset af stigende udfordringer som en aldrende befolkning, høje gældsniveauer og den igangværende ejendomsbust.

Mens Kina har formået at undgå en fuldstændig finansiel krise, er landet stadig under en langsom og smertefuld tilpasning takket være dets bestræbelser på at isolere boligmarkedet fra det bredere finansielle system.

Uden et større politisk skift kan tilpasningsprocessen trække ud i årevis, kvæle væksten og begrænse Kinas evne til at bidrage til den globale økonomiske ekspansion.

Er der stadig håb for bedring?

På trods af de negative data forbliver nogle analytikere forsigtigt optimistiske med hensyn til Kinas langsigtede udsigter.

For eksempel, mens detailsalget og industriproduktionen er faldet, har landet endnu ikke oplevet den form for systemisk finansielt kollaps, som man kunne se i andre store bolignedgangstider, såsom den amerikanske subprime-krise eller Japans ejendomskrak i 1990’erne.

Denne relative stabilitet tyder på, at Kina muligvis er i stand til at navigere i sine nuværende udfordringer uden at udløse en bredere finanskrise.

Desuden er der tegn på, at regeringen måske er ved at forberede sig på at udrulle mere målrettede politikker for at stabilisere væksten.

Den kinesiske præsident Xi Jinping opfordrede for nylig embedsmænd til at “stræbe efter at opfylde de økonomiske og sociale udviklingsmål for hele året.”

Dette har sat gang i spekulationerne om, at Beijing kunne indføre mere aggressive tiltag i de kommende måneder, især når årets udgang nærmer sig, og presset for at nå vækstmålet på 5 % intensiveres.

Når det er sagt, er tiden ved at løbe ud. Uden et væsentligt stimulusfremstød mener analytikere som Lynn Song, cheføkonom for Greater China hos ING, at det vil være “udfordrende” for Kina at nå sit vækstmål.

Song understregede, at “tiden er ved at løbe tør for politiske beslutningstagere til at indføre foranstaltninger til at løfte økonomien midt i talrige modvinde.”

Vinduet for effektiv handling er ved at lukke, og regeringen bliver nødt til at handle hurtigt, hvis den håber at vende den nuværende afmatning.