Kina strammer kritiske metaleksportbegrænsninger, efterhånden som Trumps toldsatser træder i kraft

I et skridt, der eskalerer den igangværende handelskrig, har Kina afsløret strenge eksportrestriktioner på fem metaller, der er afgørende for flere sektorer, herunder forsvar, ren energi og forskellige andre industrier, ifølge Reuters.

Denne meddelelse kom få minutter efter, at den amerikanske præsident Donald Trumps yderligere told på 10 % på kinesiske varer trådte i kraft, hvilket markerer et hurtigt og direkte svar fra Beijing.

Restriktionerne forventes at forstyrre globale forsyningskæder og kan potentielt påvirke produktionen af ​​nøgleteknologier i både Kina og USA.

Dette kunne yderligere komplicere det allerede anstrengte økonomiske forhold mellem de to supermagter.

De berørte industrier, især dem, der er afhængige af disse metaller til avancerede teknologier og forsvarsapplikationer, vil sandsynligvis stå over for udfordringer med at skaffe alternative forsyninger, hvilket potentielt kan føre til øgede omkostninger og forsinkelser i produktionen.

Kinas dominerende stilling i kritisk mineralrum

Kinas strategiske udnyttelse af sin dominerende position i den kritiske mineralforsyningskæde som en geopolitisk løftestang har været tydelig siden 2023.

Den nylige indførelse af eksportrestriktioner på gallium og germanium i december var endnu en manøvre i denne igangværende strategi.

Disse mineraler er uundværlige komponenter i en bred vifte af teknologier, herunder men ikke begrænset til forbrugerelektronik som smartphones, batterier til elektriske køretøjer, militære applikationer såsom infrarød-styrede missiler og endda konventionel ammunition.

Kinas næsten monopol på minedrift og forarbejdning af disse kritiske mineraler giver det betydelig indflydelse i global handel og politik.

Ved at kontrollere forsyningen af ​​disse væsentlige materialer kan Kina lægge pres på andre lande, hvilket potentielt kan forstyrre forsyningskæder og hindre teknologiske fremskridt i sektorer, som det anser for strategisk vigtige.

Forbud mod nye metaller

Tirsdag indførte den kinesiske regering øjeblikkelige restriktioner for handel med wolfram, tellur, bismuth, indium og molybdæn samt deres relaterede produkter.

Disse metaller har anvendelse i en bred vifte af produkter, herunder solpaneler og artillerigranater, ifølge Reuters-rapporten.

Kort efter at USA indførte yderligere told på kinesisk import, udgav det kinesiske handelsministerium en erklæring, der erklærede, at kontrollerne blev implementeret for at “beskytte nationale sikkerhedsinteresser.”

Den 16. januar indikerede det, at det ville styrke eksportkontrollen i år.

Selvom kontrollen ikke omfatter et fuldstændigt forbud, vil eksporten formentlig falde markant, fordi virksomhederne skal skynde sig at få eksportlicenser, hvilket tager cirka seks uger.

Selvom forsendelser kan komme sig langsomt, efterhånden som licenser tildeles, forventes dette ifølge rapporten baseret på resultaterne af tidligere eksportrestriktioner.

Usikkerhed for USA

USA har været afhængig af import af wolfram siden 2015 og vismut siden 1997, hvor den indenlandske minedrift og raffinering ophørte for henholdsvis hvert metal.

Det er i øjeblikket usikkert, om amerikanske importører vil lykkes med at opnå importlicenser for disse metaller.

Prisen på wolframat APT, en forbindelse, der bruges til at fremstille forskellige wolframprodukter, nåede sit højeste punkt siden 2014 i slutningen af ​​januar, sagde Reuters.

Et indeks, der sporer indiumpriser uden for Kina, var på samme tid tæt på et ti-års højdepunkt.