EUR/USD-prognose: Omvendt kop og håndtag diagram signalerer yderligere kursfald

Written by
Translated by
Written on Mar 8, 2022
Reading time 3 minutes
  • EUR/USD-parret har befundet sig i et stort frasalg i løbet af de seneste par måneder.
  • Parret falder på grund af EU's eksponering overfor Rusland.
  • Det omvendte kop- og håndtagsmønster peger på yderligere kursfald.

Euroen har oplevet et kraftigt fald i løbet af de seneste par dage, idet bekymringerne for den europæiske økonomi fortsat stiger. EUR/USD er styrtdykket i de seneste seks dage i træk og handles på det laveste niveau siden 2020.

Samme tendens ses blandt andre valutapar. EUR/CHF er faldet til det laveste punkt siden 2015, mens EUR/CAD er faldet til det laveste niveau siden april 2017.

Den europæiske økonomiske vækst

Copy link to section

Hovedårsagen til at euroen er styrtet er, at den europæiske økonomi er direkte påvirket af den nuværende krise i Ukraine. I løbet af de seneste to uger har Rusland fortsat sin invasion af landet, hvilket har ført til indførslen af en række væsentlige sanktioner.

Derfor er der lige nu bekymring for stagflation, så længe invasionen fortsætter. For eksempel mener mange analytikere, at blokkens inflation vil forblive på høje niveauer i de kommende måneder. For det første er råolie faldet til det laveste niveau i mere end 10 år, mens europæisk gas handles på et rekordhøjt niveau.

Desværre sker dette på et tidspunkt, hvor den europæiske inflation er på et rekordhøjt niveau. Derfor er potentialet for en yderligere stigning ganske relevant.

Derfor er der bekymring for stagflation, hvilket er et fænomen der sker, når en høj inflation ledsages af langsom økonomisk vækst. I en sådan periode vil den Europæiske Centralbank (ECB) med stor sandsynlighed gribe ind.

Renteforhøjelser kan dog være relativt vanskelige at gennemføre uden at påvirke blokkens økonomi. Samtidig vil rentenedsættelser føre til en højere forbruger- og producentinflation.

EUR/USD falder lige nu på grund af den stigende efterspørgsel på den amerikanske dollar, som ofte ses som en sikker inverstering. Dollarindekset er steget til det højeste punkt i månedsvis, idet investorerne forventer en mere aggressiv Federal Reserve.

EUR/USD prognose

Copy link to section

Det ugentlige diagram viser, at EUR/USD-parret har oplevet en stærkt faldende trend i løbet af de seneste par uger. Som et resultat af dette har parret formået at styrtdykke under de 25-ugers og 50-ugers eksponentielle glidende gennemsnit (EMA).

Et nærmere kig viser, at parret danner hvad der ligner et omvendt kop- og håndtagsmønster, som normalt er et klokkeklart tegn på et faldende marked. Relative Strength Index (RSI) har bevæget sig lidt under det oversolgte niveau.

Derfor er vejen med den mindste modstand for parret lavere, hvor det næste vigtige støtteniveau at holde øje med ligger på 1,06.