Storbritanniens skelsættende overdragelse af Chagos-øerne til Mauritius: hvad er på spil?

Som et skelsættende træk efter flere års diplomatiske forhandlinger har Det Forenede Kongerige annonceret, at det vil afgive suverænitet over Chagos-øerne, en fjerntliggende, men strategisk kritisk klynge af øer i Det Indiske Ocean.

Beslutningen, der er indgået i en politisk aftale mellem Storbritannien og Mauritius, vil løse en årtier lang strid om øerne, herunder Diego Garcia, et sted af enorm militær betydning, der bruges af USA.

Denne aftale markerer afslutningen på Storbritanniens langvarige territoriale krav på, hvad det havde kaldt British Indian Ocean Territory (BIOT).

Bevægelsen afspejler også bredere skift i internationalt diplomati, især efter stigende pres fra FN og afrikanske nationer, som konsekvent har opfordret Storbritannien til at returnere øerne til Mauritius.

“Efter to års forhandlinger er dette et afgørende øjeblik i vores forhold og en demonstration af vores vedvarende forpligtelse til en fredelig løsning af tvister og retsstatsprincippet,” lød det i en fælles erklæring fra de to lande torsdag:

Forhandlinger er blevet ført på en konstruktiv og respektfuld måde, som ligeværdige suveræne stater, på grundlag af international lov, og med den hensigt at løse alle udestående spørgsmål mellem Storbritannien og Mauritius vedrørende Chagos-øgruppen, herunder dem, der vedrører dets tidligere indbyggere. .

Ifølge den officielle erklæring er den politiske aftale underlagt færdiggørelsen af en traktat og understøttende juridiske instrumenter, som begge sider har forpligtet sig til at gennemføre så hurtigt som muligt.

Hvad sker der med Diego Garcia?

Kernen i denne forhandling er Diego Garcia, den største og mest betydningsfulde atol i Chagos-øgruppen.

Siden 1970’erne har øen huset en stor amerikansk militærbase, der spiller en central rolle i den globale sikkerhed.

Denne base giver USA mulighed for at projicere magt på tværs af Det Indiske Ocean og videre, hvilket giver vital logistisk støtte til flådeskibe, langtrækkende bombefly og efterretningsoperationer i regionen.

På trods af at Mauritius opnår suverænitet over Chagos-øerne, vil militærbasen på Diego Garcia forblive operationel under en langsigtet ordning.

Både Storbritannien og Mauritius er blevet enige om at sikre en sikker og effektiv funktion af basen, som fortsat vil være afgørende for vestlige strategiske interesser i regionen, især midt i stigende geopolitisk konkurrence med Kina og Indien.

I henhold til traktaten vil Storbritannien udøve suveræne rettigheder over Diego Garcia i en indledende periode på 99 år, hvilket sikrer den fortsatte tilstedeværelse af militære operationer.

Denne ordning sikrer, at mens suveræniteten overføres til Mauritius, vil basens operationer og strategiske betydning forblive stort set upåvirket, hvilket gavner både vestlige magter og regional sikkerhed.

Økonomiske konsekvenser af aftalen

Aftalen mellem Storbritannien og Mauritius er ikke kun af geopolitisk betydning, men har også betydelige økonomiske konsekvenser.

Traktaten omfatter en betydelig finansiel støttepakke fra Storbritannien til Mauritius.

Denne pakke vil omfatte en årlig indekseret betaling i aftalens varighed og oprettelse af et nyt infrastrukturpartnerskab til støtte for nøgleudviklingsprojekter i Mauritius.

Derudover markerer aftalen et væsentligt skridt i forhold til at tage fat på de historiske uretfærdigheder, som det chagossiske folk står over for, som blev tvangsfordrevet, da øerne blev militariseret.

Mauritius vil nu være fri til at implementere genbosættelsesprogrammer for Chagosserne på andre øer end Diego Garcia.

En ny trustfond, kapitaliseret af Storbritannien, vil blive etableret for at støtte disse genbosættelsesbestræbelser og forbedre velfærden for den fordrevne befolkning.

Ud over genbosættelsesprogrammet skitserer aftalen også et bredere samarbejde mellem Storbritannien og Mauritius om miljøbeskyttelse, maritim sikkerhed og bekæmpelse af ulovligt fiskeri i Chagos-øgruppen.

Navnlig vil et mauritisk havbeskyttet område blive etableret, som beskytter et af verdens mest biodiverserede havmiljøer.

Historisk kontekst og diplomatisk skift

Chagos-øernes strid har sine rødder i afkoloniseringsprocessen i 1960’erne.

Da Mauritius opnåede uafhængighed fra Storbritannien i 1968, blev det tvunget til at afstå Chagos-øgruppen til Storbritannien.

Kort efter lejede Storbritannien Diego Garcia til USA til militære formål og fordrev over 1.000 Chagossianere i processen.

Den tvangsudsættelse af øboerne har været en kilde til vedvarende vrede, hvor mange Chagossianere gentagne gange har trukket den britiske regering for retten.

I årtier fastholdt Storbritannien sit krav på øerne på trods af voksende international kritik.

I de seneste år har Den Internationale Domstol og De Forenede Nationers Generalforsamling i overvejende grad dømt til fordel for Mauritius og opfordret Storbritannien til at overgive sin sidste tilbageværende afrikanske koloni.

Det skiftende internationale politiske landskab spillede også en nøglerolle i Storbritanniens beslutning om at bilægge striden.

Afrikanske nationer begyndte at forene sig om Mauritius’ krav, hvilket øgede presset på Storbritannien i globale fora.

Desuden befandt Storbritannien sig efter Brexit diplomatisk isoleret i dette spørgsmål, og selv europæiske allierede var mindre villige til at støtte dets holdning.

Timingen af aftalen afspejler også Storbritanniens bredere ønske om at vinde gunst hos afrikanske nationer, især i lyset af skiftende globale dynamikker, herunder krigen i Ukraine og potentialet for et andet Trump-præsidentskab i USA.