En gylden mulighed for Indiens handelspolitik: Vil de få det rigtigt?

Indiens handelspolitik er under lup, da landet står over for nye økonomiske udfordringer og globalt pres i 2025.

Med sin BNP-vækst på et flerårigt lavpunkt og geopolitiske spændinger, der former handelsdynamikken rundt om i verden, bliver regeringen presset til at genoverveje sin tilgang til handel.

Dette kan kun være en “once in a lifetime”-mulighed for landet, hvis de får dette rigtigt.

Langsom vækst og stigende barrierer

Indiens BNP-vækst er aftaget til 5,4 % i kvartalet juli-september 2024, hvilket markerer et lavpunkt i 18 måneder.

Denne stagnation forværres af faldende efterspørgsel efter nøgleeksportvarer som ædelstene, smykker og olieprodukter, der traditionelt er stærke bidragydere til Indiens handelsbalance.

Samtidig opstår der nye handelsbarrierer. Præsident Donald Trumps fornyede fokus på told truer Indiens adgang til dets største eksportmarked – USA.

De foreslåede toldsatser kan udhule Indiens konkurrenceevne, hæve priserne for amerikanske forbrugere og reducere efterspørgslen efter indiske varer.

Indenlandsk har Indien implementeret mere end 700 kvalitetskontrolordrer (QCO’er) i løbet af de sidste to år, der dækker varer som stål, kemikalier og legetøj.

Selvom de er udformet som foranstaltninger til at sikre importkvalitet, er QCO’er reelt blevet ikke-toldmæssige barrierer, der begrænser importen.

Virksomheder rapporterer om forsinkelser, uforudsigelige reguleringer og stigende omkostninger, som alle hæmmer forsyningskæder og eksportpotentiale.

Hvorfor tjenesteeksport betyder noget

Indiens servicesektor er dukket op som et fyrtårn for vækst for landet. Tjenesteeksporten, især inden for IT og finansielle tjenesteydelser, klarer sig bedre end fremstillingseksporten.

Global Capability Centre (GCC’er), drevet af virksomheder som Microsoft, Amazon og Walmart, er blevet omdrejningspunkter for innovation og jobskabelse i Indien.

Disse GCC’er understøtter ikke kun Indiens eksportvækst, men integrerer også lokale nystartede virksomheder i globale forsyningskæder.

Deres bidrag er betydeligt, og eksperter mener, at de kan hjælpe med at opveje noget af det økonomiske pres, der er forårsaget af aftagende produktionsvækst og stigende handelsbarrierer.

Kan produktion konkurrere?

Indiens afhængighed af fremstillingseksport har været under pres. Eksterne faktorer såsom EU’s Carbon Border Adjustment Mechanism (CBAM) forventes at øge omkostningerne til kulstofintensiv eksport som stål.

På hjemmemarkedet øger det høje antal QCO’er inputomkostningerne for arbejdsintensive industrier som tøj og læder, som er afgørende for jobskabelse.

Selektiv fokusering på produktionssektorer af høj værdi kunne være en vej frem. Sektorer som halvledere, kritiske mineraler og lægemidler har strategisk betydning og stemmer overens med den globale efterspørgsel.

Politikere udforsker nu handelspartnerskaber, der prioriterer disse industrier, hvilket sikrer, at Indien forbliver konkurrencedygtigt på nøglemarkeder.

USA-Indien ligningen

USA er fortsat Indiens vigtigste handelspartner, men forholdet er under pres. Takster og anti-immigrationspolitikker er de største udfordringer.

For eksempel er Generalized System of Preferences (GSP), som gav præferenceadgang til markedet for indiske varer, ikke blevet fornyet siden 2020. Lobbyisme for genoprettelse af det kan give lidt, da Trump-administrationen næppe vil prioritere det.

I stedet foreslår eksperter at fokusere på at opbygge stærkere bilaterale aftaler, der understøtter sektorer som GCC’er og højteknologisk fremstilling.

Indien bør også reducere sin afhængighed af indrømmelser som H-1B-visa, da anti-immigrationsstemningen i USA fortsat er høj.

En ny handelsstrategi

Dette er den perfekte mulighed for Indien til at diversificere sin handelsportefølje. At tilslutte sig den omfattende og progressive aftale for Trans-Pacific Partnership (CPTPP) kunne være en game-changer.

Denne handelsaftale af høj kvalitet giver fortrinsadgang til tre G7-markeder – Japan, Canada og Storbritannien – sammen med flere andre, herunder Australien, New Zealand og Vietnam.

Medlemskab af CPTPP kan hjælpe Indien med at modernisere sin handelspraksis, udvide eksportmulighederne og reducere afhængigheden af ​​amerikanske markeder.

Aftalens fokus på tjenester og finansiel eksport stemmer overens med Indiens styrker, hvilket gør den til en naturlig pasform for landets udviklende handelsstrategi.

Erfaringer fra handel mellem Indien og Kina

På trods af igangværende grænsestridigheder er Indiens handel med Kina fortsat robust. Kina er Indiens næststørste handelspartner, og forsyningskæder i sektorer som elektronik er dybt forbundne.

For eksempel er Apples iPhone-produktion i Indien stærkt afhængig af kinesiske komponenter.

Bestræbelser på at mindske afhængigheden af ​​kinesisk import har vist sig vanskelig.

Det stigende handelsunderskud mellem de to lande fremhæver, hvor forbundne deres økonomier er.

Politikere er begyndt at erkende, at konkurrence med Kina kan kræve samarbejde i forsyningskæder.

En “once in a lifetime” mulighed

Indiens handelspolitiske udfordringer er også landets største muligheder for transformation.

Servicesektoren, drevet af Global Capability Centers (GCC’er), er ved at fremstå som en global leder inden for IT, fintech og innovation, hvilket skaber en grobund for investorer.

Fremstillingssektorer af høj værdi som halvledere, lægemidler og kritiske mineraler er klar til vækst, især da virksomheder diversificerer forsyningskæderne under “Kina +1”-strategien.

Smarte, strategiske tiltag som at tilslutte sig CPTPP kan åbne døre til lukrative markeder og modernisere Indiens handelspraksis, hvilket skaber nye muligheder inden for avanceret fremstilling og finansielle tjenesteydelser.

Desuden præsenterer Indiens unge befolkning, ekspanderende hjemmemarked og integration i globale forsyningskæder et enestående forslag til investorer på det indiske marked.

Men at realisere dette potentiale afhænger af afgørende politiske reformer, såsom at lette reguleringsmæssige hindringer som QCO’er og fremme et mere dynamisk forretningsmiljø.

De, der positionerer sig tidligt i Indiens udviklende økonomi – satser på dets overgang fra en protektionistisk holdning til en global handelsleder – kan opnå betydelige langsigtede belønninger.