De to vigtigste statistikker, når det kommer til investering

Der findes tre ekstremt kraftige statistikker, når det kommer til at investere. Faktisk mener jeg, at disse er de tre vigtigste oplysninger, som enhver investor bør forstå. De er utroligt enkle, men har på trods af dette alligevel vidtrækkende effekter.

1. De fleste aktive investorer formår ikke at slå markedet
2. S&P 500 har et inflationsjusteret historisk afkast på 8,5% i gennemsnit
3. Markedet er ekstremt volatilt

Selvom disse statistikker langt fra er hemmelige, så bliver de på besynderlig vis ofte overset af mange medier og investorer. Menneskelige følelser er en stærk ting, tror jeg.

Aktivforvaltning klarer sig dårligere end indeksfonde

For det første er udsagnet om, at de fleste aktive afkast ikke slår markedet, objektivt sandt, så simpelt er det. For at undgå enhver tvivl, så bruger jeg S&P 500 som en målestok for “markedet”, så gennemsnittet på 8,5% er derfor det referencepunkt, der skal slås. Det er svært at slå markedet.

Der er lavet adskillige undersøgelser af dette, og stort set hver enkelt af disse indeholder aktive investorer, der ikke kan matche markedet på lang sigt. Dette sker gennem en kombination af gebyrer: transaktionsgebyrer, administrationsgebyrer, forskningsgebyrer, administrationsgebyrer, analytikerlønninger osv. – listen fortsætter, og alt sammen er med til at tære på investorernes afkast.

Hvis du gerne vil se nærmere på beviserne bag dette, så viser denne undersøgelse, at 87% af de amerikanske ledere underpræsterede i forhold til dette referencepunkt mellem 2005 og 2020. Måske mere illustrerende er denne undersøgelse fra S&P Global, som tegner et flot billede af sammenligningen år for år. Uanset hvad det endelige tal er, så har stort set alle undersøgelser bakket op om passiv ledelse.

S&P 500 trender opad på lang sigt

Lad os nu tage en hurtig smuttur ned ad “memory lane”:

• 1973 oliekrise og inflationsspiral.
• Latinamerikansk gældskrise i 1980’erne,
• 1990’ernes skandinaviske bankkrise.
• Dot-com boblen i begyndelsen af 00’erne.
• Økonomisk krak i 2008.
• COVID-19-pandemi i 2020

Dette er bare et fint lille udvalg af nogle af de kriser, som vi har stået overfor i nyere tid. Og gennem det hele har aktiemarkedet stadig ligget støt på 8,5%.

Indrømmet, det føles som om verden er ved at falde sammen over os i øjeblikket. Det er både deprimerende og surrealistisk, at vi befinder os i 2022, og at der er krig i Europa. Inflationen stiger til niveauer, der ikke er set siden 1970’erne. Federal Reserve prøver febrilsk at tøjle det hele. Den internationale gæld er på rekordniveauer. Hele økonomiens langsigtede sundhed føles lige så usikker som nogensinde før.

Og alligevel, tag et kig på nedenstående diagram.

Historiens vægt ligger på aktiemarkedets side.

Hvis du har fulgt mit arbejde for nylig, så vil du sikkert vide, at jeg er temmelig negativ med hensyn til økonomien. Faktisk er jeg direkte bange for fremtiden. Men er min mavefornemmelse tilstrækkeligt til at overvinde kraften i de historiske afkast, som de to overskrifter i denne artikel viser? Hvem er jeg siden jeg mener, at jeg er klog nok til at slå markedet set i lyset af alle disse beviser?

Mit indlæg for et par uger siden skitserede dette godt – jeg er lige så pessimistisk som næsten alle andre med hensyn til fremtiden, men alligevel købte jeg min største portion af årets aktier.

Tidshorisonten og risikotolerancen er vigtige faktorer

Naturligvis er forbeholdet her, at alt dette er forankret til din tidshorisont som investor, såvel som din risikotolerance.

Personligt er jeg ung, og uden børn eller realkreditlån. Mit eneste store køb i den nærmeste til mellemlange fremtid vil sandsynligvis være et massekøb af ris i Sainsbury’s (det er så meget billigere at købe de store poser ris, og så sparer det mig mange ture til supermarkedet).

Men aktiemarkedets kortsigtede volatilitet er et farligt vilddyr. I bund og grund er det derfor, at investorerne får udbetalt 8,5% om året – for at bære denne volatilitet. Hvis dine porteføljemål og risikotolerance ikke tillader dig at bære denne volatilitet, og velvidende at din investering kunne være 50% lavere om et par måneders tid, så er dette ikke investeringen for dig.

Igen viser et super simpelt diagram nedenfor, hvor “op-og-ned”markedet rent faktisk kan være. Se blot på 2008 (-37% i afkast) for at se, hvor hurtigt tingene kan ændre sig. Selv ni måneder inde i året er markedet allerede nede med 19%, mens jeg sidder og skriver dette.

Skal jeg købe aktier?

Set i lyset af alle disse beviser, så er argumentet for at købe aktier – i det mindste en indeksfond – efter det voldsomme dyk på markederne faktisk stærkt – hvis din tidshorisont altså er lang.

Markedet stiger – det er faktisk uundgåeligt. Det er blot et spørgsmål om hvornår og hvor meget smerte du skal bære på kort sigt. For mig er mine følelser om økonomiens forestående undergang sande, men historien er for tung – og min tidshorisont for lang – til at jeg ikke er interesseret efter denne tilbagetrækning. Jeg bliver bare nødt til at bide tænderne sammen og glemme priserne i den overskuelige fremtid, og så bede til at min fornemmelse er forkert med hensyn til økonomien.