Hvorfor Indiens stålindustri står over for pres fra EU’s kulstofregler

I 2025 støder den indiske stålsektor, globalt nummer to, på en betydelig hindring, da EU styrker sine miljøregler og lægger vægt på kulstofneutralitet.

Indiens position på det globale stålmarked kan blive sat i fare, hvis det ikke hurtigt tilpasser sig strengere kulstofregler i Europa, sagde Rystad Energy.

Europa er et afgørende marked for indisk stål, der repræsenterer 25 % af dets eksport, og manglende overholdelse kan resultere i betydelige økonomiske sanktioner.

Højere kulstofomkostninger

Stålproduktionen i Indien og Rusland kan stå over for nogle af de højeste kulstofomkostninger globalt, og potentielt nå op på afgifter på op til $397 pr. ton i 2034.

Denne fremskrivning er baseret på Rystad Energys forskning, som antager, at kulstofpriserne forbliver stabile.

“I de kommende år kan reduktion af CO2-emissioner strække sig ud over overholdelse af lovgivning og blive en konkurrencemæssig nødvendighed, efterhånden som købernes følelser fortsætter med at udvikle sig,” sagde Alistair Ramsay, Vice President, Supply Chain, Rystad Energy, i en e-mail-kommentar.

Regeringer og industrier øger støtten til lavemissionsteknologier, og virksomheder, der ikke tilpasser sig, risikerer at komme bagud.

EU’s Carbon Border Adjustment Mechanism (CBAM), som starter næste år og vil være fuldt implementeret i 2034, er et væsentligt politisk skift.

Det vil pålægge en kulstofomkostning på import, herunder stål, baseret på deres indlejrede kulstofemissioner.

Indiens CO2-udledning højest

Ifølge EU’s Joint Research Center (JRC) genererer Indiens stålproduktion flere kulstofemissioner end de fleste af dets globale konkurrenter.

“Som et resultat kan denne politik pålægge et potentielt tillæg på op til $80 pr. ton i 2030, medmindre renere teknologier bliver vedtaget i Indien,” sagde Rystad Energy.

De stigende omkostninger bringer landets europæiske markedskonkurrenceevne i fare, da dets stål bliver mindre tiltalende sammenlignet med muligheder for lavere emissioner, sagde det norsk-baserede energiefterretningsfirma.

Denne situation kan føre til, at Sydkorea og Tyrkiet erstatter Indien blandt de tre største stålproducenter, tilføjede virksomheden.

“I Indien, hvor stålfremstilling fortsat er stærkt afhængig af kul, vil overgangen til kulstoffattige alternativer såsom naturgasbaseret jernfremstilling eller grøn brint kræve betydelige investeringer og innovation,” tilføjede Ramsay.

“Men med begrænset tid til overgangen må Indien konfrontere udfordringen med kulstofomkostninger foran dem, da tidlige brugere af grønnere produktionsmetoder kan opnå en stærkere konkurrencefordel på globale markeder,” bemærkede han.

Skift strategier

Den indiske regering og store stålvirksomheder justerer deres strategier som reaktion på politikker og det skiftende landskab.

I december 2024 lancerede Indiens regering et klassifikationssystem for grønt stål inden for Production Linked Incentive (PLI)-ordningen.

Stål klassificeres som ‘grønt’, hvis det producerer mindre end 2,2 ton CO2 pr. ton færdigt stål, mens stål med emissioner under 1,6 ton pr. ton får en femstjernet vurdering.

Den indiske stålindustri opfordres til at reducere emissioner og vedtage grønnere teknologier gennem et nyt initiativ, der giver incitamenter til stålproducenter.

Derudover er der diskussioner om at påbyde brugen af ​​grønt stål i offentlige projekter, hvilket kan omforme den indenlandske efterspørgsel efter stål.

De fem største indiske stålproducenter (Tata Steel, JSW Steel, Jindal Steel & Power, Steel Authority of India og AM/NS India) implementerer principper for vedvarende energi, procesoptimering og cirkulær økonomi for at opnå netto-nul kulstofemissioner inden 2045.

Planer

Tata Steel tager skridt hen imod lav-kulstofstålproduktion ved at idriftsætte et 0,75 Mtpa lysbueovn (EAF)-anlæg i Ludhiana til marts.

Derudover investerer virksomheden i et kulstoffangstanlæg i Jamshedpur og sikrer 379 MW vedvarende energi.

JSW Steel, der sigter mod netto-nul-emissioner i 2050, har rejst 500 millioner dollars gennem bæredygtighedsrelaterede obligationer og investerer 1 milliard dollars i dekarboniseringsindsats, herunder udvidelse af produktionen ved hjælp af lav-kulstof-teknologier og inkorporering af biomasse og brint i stålfremstillingsprocesser.

Desuden forventes disse indenlandske giganter at nå en samlet produktion på 189 Mtpa i 2035 på grund af store kapacitetsudvidelser.

“Selvom denne vækst er essentiel for at imødekomme både indenlandsk og global efterspørgsel, skal den omhyggeligt afbalanceres med emissionsreduktioner, hvis dekarboniseringen og skalaen skal gå videre,” sagde Rystad.

Disse virksomheder forventes i øjeblikket at reducere emissionerne med kun 43 % over de næste ti år.

Dette falder væsentligt under de niveauer, der kræves for at opfylde de strenge EU-standarder og undgå omkostninger forbundet med CBAM.

Desuden, hvis denne bane fortsætter, kan indiske stålproducenter stå over for kulstofomkostninger på op til $116 pr. ton i 2034, forudsat en kulstofpris på $100 pr. ton, ifølge Rystads estimater.

Denne langsomme fremgang efterlader indiske stålproducenter sårbare over for betydelige kulstofafgifter, potentielt $116 pr. ton i 2034, og bringer deres konkurrenceevne i EU i fare på grund af stigende kulstofstraffe og Indiens høje kulstofintensitet.