Sølvprisen falder under kritisk niveau; hvad er det næste?

Written by
Translated by
Written on Apr 25, 2022
Reading time 3 minutes
  • Sølvprisen har forlænget sidste uges tab for at handle under det afgørende niveau på $24,00.
  • $24,00 har været en stabil støttezone siden Rusland invaderede Ukraine i slutningen af februar.
  • Udsigterne til renteforhøjelser har fortsat opvejet dens status som sikkert tilflugtssted.

Sølvprisen har været i minus i fem på hinanden efterfølgende sessioner midt i en stærk amerikansk dollar. Den er begyndt den nye uge med at forlænge sidste uges tab, og handler nu under det kritiske niveau på $24,00 for første gang siden den 25. februar. Faktisk, siden Rusland invaderede Ukraine den 24. februar, har det førnævnte niveau givet stabil støtte til det sølvet efterhånden som efterspørgslen på sikre tilflugtssteder er steget.

Udsigterne til aggressive renteforhøjelser har dog fortsat påvirket sølvets status som sikkert tilflugtssted. Markedet har allerede indberegnet en rentestigning på et halvt procentpoint i forbindelse med Feds næste møde i maj. Ydermere forventes det, at den amerikanske centralbank vil være endnu mere aggressiv i forbindelse med renteforhøjelserne i løbet af året.

Efterfølgende er den amerikanske dollar fortsat med at styrke sig, mens den dog har tynget sølvprisen. I skrivende stund lå dollarindekset på $101,60. Tidligere mandag har det udvidet sin stigning til $101,75, hvilket er det højeste niveau siden marts 2020.

Desuden reagerer sølvprisen også på faldet i den kinesiske efterspørgsel. Udover at være et ædelmetal, så er sølvet også et industrielt metal med anvendelser indenfor produktions- og elektriske undersektorerne. Med Kina som den førende forbruger af industrielle metaller i verden, så har de nuværende COVID-19-nedlukninger forøget efterspørgselsbekymringerne i forbindelse med metaller, såsom sølv, kobber og jernmalm. Kobberprisen er faldet til et lavpunkt i seks uger på $4,47 pr. pund.

Sølvpris teknisk prognose

Copy link to section

Sølvprisen har forlænget sidste uges tab, og handler lige nu under den afgørende støttezone på 24.00 for første gang i omkring to måneder. På det daglige diagram er prisen under de 25 og 50-dages eksponentielle glidende gennemsnit. Baseret på både de fundamentale og tekniske forhold forventer jeg, at det sølvet forbliver under pres, mens ugen udspiller sig.

Selv med faldet vil 24.00 forblive et afgørende niveau at holde øje med i den kommende uge. På kort sigt forventer jeg derfor, at sølvprisen vil svæve omkring 23,71, da tyrene samler tilstrækkeligt med momentum til at teste det førnævnte niveau igen. På bagsiden kunne et yderligere fald få sølvprisen til at finde støtte ved 23.32.

silver price
sølvpris