Datacentre på vej til at overgå Japans elforbrug i 2030, siger IEA

Efterspørgsel efter elektricitet til at drive AI-teknologi og datacentre ved udgangen af ​​dette årti vil kræve mere end Japans elforbrug i dag.

Forbruget af elektricitet i datacentre forventes at stige med mere end to gange og nå cirka 945 terawatt-timer i år 2030, ifølge en rapport udgivet af Det Internationale Energiagentur torsdag.

“Vedvarende energi og naturgas tager føringen i forhold til at imødekomme datacentrets elbehov, men en række kilder er klar til at bidrage,” sagde den Paris-baserede energivagthund.

Kilder

Vedvarende energikilder, understøttet af lagring og det bredere elnet, dækker 50 % af den globale vækst i datacenterefterspørgsel.

Naturgas er på forkant med afsendelige energikilder, som vil spille en nøglerolle i fremtiden. Derudover vil teknologisektorens fremskridt inden for nuklear og geotermisk teknologi også være afgørende.

Næsten halvdelen af ​​væksten i elefterspørgslen i USA mellem nu og 2030 vil blive drevet af datacentre.

Landets elforbrug til datacentre forventes at overstige det samlede elforbrug til produktion af alle energiintensive varer, inklusive aluminium, stål, cement, kemikalier og andre, inden 2030, sagde IEA.

“Usikkerhederne øges yderligere efter 2030, men vores base case ser det globale datacenters elforbrug stige til omkring 1 200 TWh i 2035,” tilføjede agenturet.

Vækst

Andelen af ​​den globale vækst i elektricitetsefterspørgslen, der bruges af datacentre i 2030, vil være mindre end andelen af ​​industrimotorer, husholdnings- og kontorklimaanlæg og elektriske køretøjer.

Datacentre vil stå for omkring en tiendedel af den samlede vækst.

“Betydningen af ​​datacentre for at drive efterspørgsel efter elektricitet er dog forskellig fra land til land,” sagde agenturet.

IEA anslår, at datacentre er ansvarlige for cirka 5 % af den forventede stigning i elefterspørgsel i 2030 i vækst- og udviklingsøkonomier, som allerede oplever en hurtig vækst i efterspørgslen efter elektricitet.

Avancerede økonomier har på den anden side set flere årtier med i det væsentlige stagnerende efterspørgsel efter elektricitet.

Elsektoren skal sættes på vækstfod igen, mener IEA. Dette er et wake-up call for udviklede lande, hvor datacentre vil stå for over 20 % af efterspørgselsvæksten i 2030.

AI i energisektoren

Den betydelige stigning i globale investeringer i store datacentre, som er fordoblet siden 2022, er et direkte resultat af AI’s fremgang.

Disse datacentre, der bruges til træning og drift af AI-modeller, har et betydeligt energibehov.

Et stort datacenters elforbrug kan svare til 100.000 husstande, mens det største datacenter, der lige nu er under opførelse, har potentiale til at forbruge så meget som 2 millioner husstande.

Det har store konsekvenser for energisektoren.

Fatih Birol, den administrerende direktør for IEA, sagde:

Med fremkomsten af ​​kunstig intelligens er energisektoren på forkant med en af ​​de vigtigste teknologiske revolutioner i vor tid. AI er et værktøj, potentielt utroligt stærkt, men det er op til os – vores samfund, regeringer og virksomheder – hvordan vi bruger det.

Fordele ved kunstig intelligens i energisektoren

AI er blevet brugt i olie- og gasindustrien til at optimere efterforskning, produktion, vedligeholdelse og sikkerhed.

AI kan optimere og automatisere produktionsprocesser, forudsige vedligeholdelseskrav og opdage lækager i driften ifølge IEA. AI kan også bruges til at reducere metan-emissioner.

Derudover kan kunstig intelligens forbedre ressourceevaluering og minimere usikkerhed før boring i udforskning og udvikling.

I mellemtiden kan AI hjælpe med at stabilisere elektriske net, der bliver mere og mere indviklede, decentraliserede og digitaliserede.

Integrering af variabel vedvarende energiproduktion kan forbedres gennem kunstig intelligens, som kan forbedre prognoser og reducere begrænsninger og emissioner.

Energisikkerhed

De verdensomspændende forsyningskæder til datacenterkomponenter er indviklede.

Gallium, for eksempel, et metal, der er afgørende for avancerede computerchips og kraftelektronik og væsentligt mere effektivt end konventionelle siliciumbaserede designs, kommer næsten udelukkende fra Kina, som forfiner cirka 99% af det globale udbud.

IEA’s estimater indikerer, at datacentre i 2030 kan forbruge over 10 % af den nuværende globale galliumforsyning.

“AI forstærker nogle energisikkerhedsrisici, men det tilbyder også løsninger på både cyber- og fysiske områder,” sagde IEA.

AIs voksende evner har ført til en proportional stigning i dets potentiale for både positiv og negativ brug af forskellige aktører.

Dette er tydeligt i den tredobbelte stigning og sofistikering af cyberangreb på energiselskaber i løbet af de sidste fire år, drevet af fremskridt inden for AI-teknologi.

“Samtidig er AI ved at blive et kritisk værktøj til at forsvare sig mod dem.”

AI-udstyrede satellitter og sensorer kan identificere hændelser i kritisk energiinfrastruktur 500 gange hurtigere og ved højere rumlige opløsninger end traditionelle jordbaserede metoder i det fysiske domæne.

Bekymringer om klimaændringer overvurderet

Datacentre er blandt de hurtigst voksende kilder til emissioner, med emissioner fra elforbrug forventes at stige fra 180 millioner tons i dag til 300 millioner tons i 2035 i basissagen og op til 500 millioner tons i Lift-Off-sagen, sagde IEA.

Selvom disse emissioner vil forblive under 1,5 % af de samlede energisektoremissioner i denne periode, er datacenteremissioner en voksende bekymring.

“Den udbredte anvendelse af eksisterende AI-applikationer kan føre til emissionsreduktioner, der er langt større end emissioner fra datacentre – men også langt mindre end hvad der er nødvendigt for at håndtere klimaændringer.”

IEA anslår, at emissionsreduktioner fra den brede anvendelse af eksisterende AI-ledede løsninger svarer til omkring 5 % af energirelaterede emissioner i 2035.

AI kan være et værktøj til at reducere emissioner, men det er ikke en sølvkugle og fjerner ikke behovet for proaktiv politik,