L&T-formands idé om 90-timers arbejdsuge: er Indien klar til at vedtage det som en norm?

I oktober 2023 udløste NR Narayana Murthy, medstifter af Infosys – en af ​​Indiens førende it-servicevirksomheder – en heftig debat, da han foreslog, at inderne skulle arbejde 70 timer om ugen for at øge landets produktivitet og økonomiske vækst.

Hans bemærkninger udløste udbredte diskussioner om balance mellem arbejde og privatliv og medarbejdernes trivsel på indiske arbejdspladser.

Trods kontroversen stod Murthy fast.

“Jeg tror ikke på balance mellem arbejde og privatliv… Jeg har ikke ændret mit syn; jeg vil tage det her i graven,” gentog han under et interview med CNBC-TV18 i november, et år efter, at tumulten så ud til at have været afgjort.

I sidste uge genoptog en lignende udtalelse fra SN Subrahmanyan, formand for Larsen & Toubro (L&T) – et af Indiens største multinationale konglomerater med speciale i teknik, indkøb og byggeri (EPC) – debatten.

Mens Subrahmanyan talte til medarbejderne, blev han afhørt om virksomhedens praksis med at arbejde om lørdagen.

Hans svar gik dog et skridt videre:

“Jeg er ked af, at jeg ikke kan få dig til at arbejde om søndagen. Hvis jeg kan få dig til at arbejde om søndagen, vil jeg være mere glad, fordi jeg arbejder om søndagen. Hvad laver du, når du sidder derhjemme? Hvor længe kan du stirre på din kone ? Kom så, kom på kontoret og begynd at arbejde.”

Subrahmanyan delte også en anekdote om en samtale, han havde med en kinesisk person, der bemærkede, at Kina kunne overgå USA, fordi kinesiske arbejdere typisk klokkede 90 timer om ugen sammenlignet med amerikanernes 50-timers arbejdsuger.

Ved at bruge dette som eksempel opfordrede han sine medarbejdere: “Hvis I vil være på toppen af ​​verden, skal I arbejde 90 timer om ugen. Kom i gang, gutter.”

L&T-formand SN Subrahmanyans udtalelse vækker forargelse

Subrahmanyans kommentarer udløste udbredte reaktioner fra både branchekammerater og fortalere for mental sundhed.

Den fremtrædende indiske skuespillerinde og fortaler for mental sundhed Deepika Padukone, som leder The Live Love Laugh Foundation, beskrev bemærkningerne som “chokerende”, og understregede seniorledernes ansvar for at sætte en mere afbalanceret tone.

Anand Mahindra, formand for Mahindra Group – et af Indiens største forretningskonglomerater og en stor aktør i bilindustrien – tilbød et afmålt svar:

“Vi skal fokusere på kvaliteten af ​​arbejdet, ikke kvantiteten. Det handler ikke om 40 timer, 70 timer eller 90 timer. Det, der betyder noget, er outputtet og den værdi, det skaber.”

Mahindra bemærkede endvidere, at betydelig effekt kunne opnås selv inden for 10 timer efter fokuseret arbejde.

Som svar på tilbageslaget forsvarede L&T sin formand og udsendte en erklæring, der lød:

“Hos L&T er nationsopbygning kernen i vores mandat. I over otte årtier har vi formet Indiens infrastruktur, industrier og teknologiske muligheder.”

Vi mener, at dette er Indiens årti – en tid, der kræver kollektivt engagement og indsats for at drive fremskridt og nå vores fælles vision om at blive en udviklet nation. Formandens bemærkninger afspejler denne større ambition og understreger, at ekstraordinære resultater kræver en ekstraordinær indsats.

Hvad siger fortilfælde i Japan, Kina og Sydkorea?

Subrahmanyan og Murthy er ikke alene om at slå til lyd for længere arbejdstid for at øge den økonomiske vækst.

Men erfaringerne fra udviklede asiatiske økonomier fremhæver de alvorlige konsekvenser af en sådan praksis.

I Japan har alt for lange arbejdstider belastet medarbejdernes sundhed og velbefindende betydeligt, og mange tilfælde har ført til selvmord.

Dette fænomen, kendt som “karoshi,” oversættes til “død fra overanstrengelse.”

I 2023 begik cirka 2.900 mennesker i Japan selvmord på grund af arbejdsrelaterede problemer.

I erkendelse af situationens alvor indførte den japanske regering “Work Style Reform Law” i 2018 for at begrænse overdreven overarbejde.

Som et resultat viste regeringsdata, at i 2022 havde kun 9% af arbejderne mere end 60 timer om ugen – et tal, der er halveret i løbet af de sidste to årtier.

Den yngre generation i Japan ser også ud til at revurdere prioriteterne.

Ifølge Japan Research Institute er det kun 30 % af de unge japanere, der nu anser det for vigtigt at klatre op ad virksomhedernes rangstige.

For mange har et fyldestgørende job og glæden ved samarbejdet taget overhånd.

Kilde: The Tokyo Review

Subrahmanyans beundring for kinesisk arbejdskultur overser imidlertid dens faldgruber.

Kinas teknologi- og opstartssektorer har populariseret den udmattende “996”-kultur, hvor medarbejdere arbejder fra 9.00 til 21.00, seks dage om ugen – i alt 72 timer om ugen.

Selvom denne praksis er udbredt, overtræder den kinesiske arbejdslove, som kræver en 40-timers arbejdsuge.

Store virksomheder som Huawei, Alibaba og ByteDance har været udsat for omfattende kritik for at støtte denne ubarmhjertige tidsplan, som har været forbundet med udbrændthed og faldende mental sundhed.

I Sydkorea, et af de lande med den længste arbejdstid på verdensplan, kræver fænomenet “gwarosa” (død ved overarbejde) adskillige liv årligt.

For nylig mødte den sydkoreanske regering modreaktioner efter at have foreslået at øge den maksimale ugentlige arbejdstid fra 52 til 69.

Millennials og Gen Z-arbejdere var stærkt imod flytningen, hvilket tvang regeringen til at genoverveje.

Efter at have reflekteret over disse eksempler fortalte Gaurav Bhagat, administrerende direktør hos Consortium Gifts, til Invezz :

Mens lande som Sydkorea og Japan historisk har vedtaget sådanne intensive arbejdskulturer, har de siden drejet sig mod at fremme balance mellem arbejde og privatliv efter at have været vidne til belastningen på produktivitet og mental sundhed.

Den mentale sundhed

Indien er blandt de mest overanstrengte lande globalt, med arbejdere, der logger nogle af de længste timer.

Ifølge International Labour Organisation arbejder den gennemsnitlige indiske medarbejder 46,7 timer om ugen.

Derudover har 51 % af Indiens arbejdsstyrke 49 eller flere timer om ugen, hvilket placerer landet på andenpladsen i verden for udvidet arbejdstid.

En Deloitte-undersøgelse fra 2024 fremhævede konsekvenserne af denne intense arbejdskultur.

Det afslørede, at 56 % af de indiske ansatte identificerede udbrændthed som deres primære bekymring, mens 70 % udtrykte en præference for arbejdsgivere, der prioriterer initiativer til mental sundhed og velvære.

De økonomiske konsekvenser af dårlig mental sundhed er også svimlende. Deloittes 2022 Mental Health Survey viste, at indiske arbejdsgivere mister cirka 14 milliarder dollars årligt på grund af fravær, lavere produktivitet og medarbejdernedslidning forbundet med mentale sundhedsudfordringer.

Vidya Khan, en psykolog, hypnoterapeut og somatisk energicoach, skitserede de progressive virkninger af overarbejde på mental og fysisk sundhed.

“Overanstrengelse kompromitterer søvn, øger stress og fører til en stigning i kortisolniveauer,” sagde hun til Invezz .

“Dette skaber hormonelle ubalancer, reduceret forbindelse med kære, hvilket forårsager oxytocin-forskelle, forsømt egenomsorg, der resulterer i kroniske sygdomme, og lavere niveauer af endorfiner og serotonin. I sidste ende forstyrrer det neurologiske, hormonelle, fordøjelses-, fysiologiske og immunsystemer.”

Khan advarede om, at hvis disse problemer forbliver uløste, kan de føre til “en massiv kollektiv udbrændthedspandemi i de kommende år.”

Hvorfor topledere kan arbejde lange timer, men medarbejderne ikke kan

På trods af den klare sammenhæng mellem længere arbejdstid og faldende mental sundhed, afviser topledere ofte disse bekymringer, når de beder medarbejdere om at arbejde længere timer.

Når de bliver udfordret, nævner de ofte deres eksempel på at lægge sådanne timer og placerer det som en norm.

Men det, der ofte ikke bliver anerkendt, er de velstrukturerede støttesystemer, der letter deres byrde, såvel som deres generøse kompensation for den brugte tid.

Sanjeev Sanyal, økonom og medlem af det økonomiske rådgivende råd for premierministeren, adresserede dette punkt den X:

“Kun meget højtstående ledere kan opretholde 80-timers arbejdsuger, fordi systemer er bygget til at opretholde dem (ikke kun lønnen, men sekretærer, assistenter osv.). Resten har brug for et liv.”

Subrahmanyan modtog f.eks. et imponerende vederlag på 51 mia. Rs for FY24, hvilket er en stigning på 43 % sammenlignet med FY23.

I modsætning hertil var den gennemsnitlige lønstigning for ikke-ledende medarbejdere hos L&T for FY24 kun 1,74 %, selv om ledernes aflønning steg med 20,38 %.

L&T tilskrev stigningen i ledelseskompensation til højere overskud og øgede provisionssatser, ifølge deres seneste årsrapport.

Medarbejdernes medianløn steg dog kun med Rs 1,44 lakh årligt i løbet af de sidste fem år.

Kilde: The Economic Times

I en leder for The Economic Times understregede Harsh Goenka, formand for RPG Enterprises, kompensationsforskellen for at fremhæve udfordringerne ved at implementere en 70- eller 90-timers arbejdsuge.

Han erkendte, at selvom sådanne udtalelser kommer fra et sted med “dybt engagement i Indiens fremskridt”, stemmer de måske ikke overens med værdierne for nutidens arbejdsstyrke.

“Mens topledere og ejere ofte tjener betydelige økonomiske belønninger, nyder størstedelen af ​​medarbejderne ikke lignende fordele. Denne forskel gør det vanskeligt at retfærdiggøre forlængede arbejdsuger for alle,” sagde Goenka

Juridisk understøtter indisk arbejdslovgivning også balance mellem arbejde og privatliv. Fabrikloven af ​​1948 og statsspecifikke butikker og virksomhedslove begrænser arbejdstiden til 48 om ugen, hvilket kræver overarbejdsbetaling til dobbelt så høj normal løn for ikke-fritagne medarbejdere.

“Disse bestemmelser er afgørende for at sikre arbejdsstyrkens velbefindende, især for arbejdere, og skal forblive intakte. For funktionærer udvikler samtalen sig,” siger Simantika Mukherjee, Group CHRO fra Tribeca Developers, en fremtrædende ejendomsudvikler i Indien.

Hvordan man øger produktiviteten og ansporer vækst uden at risikere udbrændthed

Brancheledere og sektoreksperter er bredt enige om, at æraen med at sætte lighedstegn mellem lange timer og produktivitet er bag os.

Bhagat foreslår, at i stedet for blot at øge antallet af arbejdstimer, bør Indien fokusere på at øge produktiviteten gennem kompetenceudvikling, teknologiintegration og fremme en innovationskultur.

“Efter min erfaring ser virksomheder, der investerer i medarbejdernes velvære og opkvalificering, en 35 % højere fastholdelsesprocent og en stigning på 20 % i output. Fremtiden ligger ikke i at arbejde hårdere, men smartere – at skabe et miljø, hvor ambitioner og trivsel eksisterer sideløbende, ” Bhagat, også konsulent og TEDx-taler, sagde.

Goenka er enig og tilføjer, at i stedet for at foreskrive et fast antal timer, bør ledere fokusere på at dyrke en ekspertisekultur, der gør det muligt for medarbejderne at trives på deres egne præmisser.

“Indiens væksthistorie kræver dedikation og indsats, men det kræver også en arbejdsstyrke, der er motiveret, kreativ og mentalt sund,” siger Goenka.