De skjulte omkostninger ved Ruslands krig: er en våbenhvile den eneste mulighed?

Sårbarhederne i Ruslands krigsøkonomi bliver mere og mere tydelige.

På trods af præsident Vladimir Putins påstande om modstandskraft er virkeligheden, at inflationen er stigende, reserverne svinder ind, og de økonomiske krav fra den igangværende konflikt i Ukraine intensiveres.

Fremskrivninger indikerer, at likvide reserver kan være opbrugt i efteråret 2025, hvilket får nogle økonomer til at foreslå, at en våbenhvile kan være den eneste levedygtige mulighed for at stabilisere landets finanser og afværge en dybere økonomisk krise.

Efterhånden som de sande tal kommer frem, afslører de en nation strakt tynd og på randen af ​​et finansielt sammenbrud.

Hvordan finansierer Rusland krigen?

Rusland har vedtaget en to-sporet strategi for at finansiere sin krigsindsats, en som skjuler de sande omkostninger ved konflikten.

Det officielle forsvarsbudget – sat til 6,3 % af BNP – offentliggøres for at præsentere et billede af finansiel disciplin.

Den virkelige historie er imidlertid en skyggefuld finansieringsmekanisme uden for budgettet. I henhold til love, der stilles vedtoges kort efter invasionen, tvinges russiske banker til at udstede præferencelån til forsvarsentreprenører på statens kommando, uanset entreprenørernes kreditværdighed.

Denne metode har givet næring til en svimlende 71% stigning i virksomhedernes gæld, i alt 415 milliarder dollars, med anslået 210-250 milliarder dollars direkte til krigsrelaterede aktiviteter.

Denne skjulte gæld fremhæver Kremls afhængighed af økonomisk tvang for at finansiere sine militære ambitioner, hvilket risikerer systemisk finansiel ustabilitet og en systemisk kreditkrise i processen.

Selvom denne strategi har givet Moskva mulighed for at opretholde høje militærudgifter uden at alarmere observatører og dets borgere, har den udløst betydelige økonomiske konsekvenser.

Rapporter afslører, at Rusland allerede har overskredet sit planlagte militærbudget for 2024 med næsten 3 billioner rubler (eller $28 milliarder).

Inflationen er steget til over 9 %, og Ruslands centralbank (CBR) har hævet renten til 21 %, hvilket skaber økonomisk pres for virksomheder uden for krigsøkonomien.

Er Ruslands reserver ved at løbe tør?

Ruslands finansielle sikkerhedsnet, National Wealth Fund (NWF), er blevet drænet til farefulde niveauer.

Likvide aktiver er faldet fra 117 milliarder dollars i 2021 til 31 milliarder dollars i slutningen af ​​2024, drevet af krigens enorme økonomiske krav og behovet for at understøtte en økonomi, der er forkrøblet af sanktioner.

Fondens reserver er nu på vej til at være fuldt opbrugt i 3. kvartal 2025. Denne udtømning forværres af faldende eksportindtægter. Mens energisalget holdt stabilt i 2024, har skærpede sanktioner og faldende oliepriser udhulet deres værdi.

Rublens depreciering, fra 34 til dollaren i 2013 til 103 i dag, har yderligere forværret inflationen og reduceret købekraften for russiske husholdninger.

Kan Ruslands økonomi opretholde sine militærudgifter?

Forsvarsudgifter udgør nu en tredjedel af Ruslands budget. Dette fokus på krigsindsatsen har skabt betydelige økonomiske skævvridninger, såsom mangel på arbejdskraft og skyhøje omkostninger til kredit.

Mobilisering og emigration har drænet arbejdsstyrken og efterladt industrier, der kæmper for at fungere.

I mellemtiden kæmper virksomheder uden for forsvarssektoren under høje låneomkostninger, hvor nogle store virksomheder vipper på randen af ​​konkurs.

For eksempel har ejendomsudviklere som Samolet og PIK set et fald i salget med 50 %, efter at realkredittilskuddene ophørte.

Fremstilling har også lidt under vestlige teknologisanktioner, med kun 7 flyruter færdiggjort ud af 108 planlagte siden 2022.

Belastningen spreder sig over hele økonomien, hvilket giver anledning til bekymring for en bredere finanskrise.

Hvordan spiller sanktioner ind?

Vestlige sanktioner har forværret Ruslands udfordringer. Foranstaltninger rettet mod olie- og gasindtægter, teknologiimport og finansielle transaktioner har udhulet landets økonomiske grundlag.

Mens Rusland har omgået nogle sanktioner gennem mekanismer som “skyggeflåden” af olietankskibe, er den samlede virkning ubestridelig.

Den seneste sanktionspakke fra den afgående Biden-administration og trusler om højere told fra præsident Donald Trump øger presset.

Disse handlinger har til formål at svække Ruslands evne til at finansiere sin krig og tvinge det til at forhandle.

Siden sin indsættelse har Trump indtaget en fast holdning mod Putin og hævdet, at Putin “ødelægger Rusland” og hurtigt bør nå en aftale for at afslutte konflikten.

Når det er sagt, har Vladimir Putin for nylig givet udtryk for, at han er parat til at mødes med den amerikanske præsident, men hans beslutning afhænger i høj grad af den amerikanske administrations tilgang.

Hvad er udsigterne for 2025?

Økonomer er uenige om, hvor længe Rusland kan opretholde sin nuværende bane. Optimister hævder, at høje forsvarsudgifter, selvom de er dyre, kan styres i nogle år endnu.

Skeptikere peger dog på voksende ubalancer, såsom giftig gæld i banksystemet og uholdbar afhængighed af indenlandsk låntagning.

Præsident Putins frustration over den økonomiske situation er blevet tydelig. I december 2024 kritiserede han embedsmænd for faldet i private investeringer og afslørede hans egne bekymringer over økonomiens bane.

Alligevel er hans muligheder begrænsede. At hæve skatten eller reducere udgifterne kan udløse indenlandsk uro, mens fortsat låntagning risikerer en kreditkrise.

For Ukraine og dets allierede kunne denne økonomiske skrøbelighed ses som en mulighed. En velkoordineret strategi med militær bistand, håndhævelse af sanktioner og diplomatisk pres kunne tvinge Moskva til at overveje en våbenhvile.

Enhver aftale vil dog afhænge af komplekse forhandlinger, hvor Ukraine kræver robuste sikkerhedsgarantier og nægter at afgive besatte områder.

Kunne en våbenhvile virkelig redde Ruslands økonomi?

En våbenhvile kan midlertidigt afhjælpe Ruslands stigende økonomiske pres. Inflationen kan stabilisere sig, renten kan falde, og den alarmerende udtømning af reserver kan stoppe. Denne kortsigtede udsættelse kan hjælpe virksomheder med at genvinde fodfæste og undgå økonomisk kollaps.

Den langsigtede bane er dog langt mere usikker. Genopretning afhænger af, at sanktionerne ophæves – et skridt vestlige nationer har bundet til væsentlige indrømmelser, såsom erstatninger og anerkendelse af Ukraines territoriale integritet. Uden sådanne aftaler er Ruslands økonomi fortsat på en knivsæg, hvor risikoen for en bredere finansiel nedsmeltning er stor.

Vestlige ledere har gjort det klart, at sanktioner kun vil komme som en del af en omfattende fredsaftale, herunder erstatninger og garantier for Ukraines suverænitet.

Putin selv insisterer på, at Rusland kan kæmpe på ubestemt tid, men den tiltagende økonomiske belastning kan tvinge hans hånd. En langvarig konflikt risikerer ikke kun økonomisk kollaps, men også udhuling af den offentlige støtte, efterhånden som levestandarden falder.

Efterhånden som 2025 udfolder sig, vil de valg, der er truffet i Moskva, Kiev og Washington, afgøre, om denne brutale konflikt er ved at være slut, eller om Rusland udtømmer det, der er tilbage af dets styrke.