Kan Fed tæmme Trumps toldstorm med et hasardspil med rentenedsættelser?

USA står ved en skillevej, da præsident Donald Trumps omfattende toldplan, der blev afsløret i denne uge, sender chokbølger gennem finansmarkederne og genopliver frygten for recession.

Med aktiemarkedet, der er ramt af betydelige tab, og globale ledere antyder gengældelse, står Federal Reserve over for en kompleks udfordring.

Federal Reserve-formand Jerome Powells forsigtige holdning – fastholdelse af benchmarkrenten på 4,25 % til 4,5 % – afspejler en centralbank, der kæmper med dobbelte trusler: en potentiel økonomisk nedtur og vedvarende inflation forværret af Trumps handelspolitik.

Da Trump presser Fed til at sænke renten for at afbøde økonomien i, hvad hans administration kalder en “detox-periode”, er økonomer uenige om visdommen i et sådant skridt.

Toldudløser og markedsuro

Trumps takstmeddelelse, mærket “Liberation Day” i et Truth Social-indlæg den 2. april 2025, introducerede en plan, der blev beskrevet som meget større end forventet.

Dette politiske skift har udløst udbredt bekymring, hvor aktiemarkedet er gået i stå i denne uge, en udvikling, der tilskrives recessionsfrygt af James Glassman, en tidligere økonom hos JPMorgan Chase.

Trumps tariffer vil sandsynligvis få forbrugerne til at reducere deres forbrug på grund af højere skatter på varer, en faktor, som Powell fredag ​​erkendte som en større effekt på inflation og vækst.

Derudover er arbejdere i stigende grad bekymrede over afskedigelser, påvirket af skuespillet med omfattende nedskæringer i føderal arbejdsstyrke ledet af Elon Musks team i Department of Government Efficiency.

Også virksomheder udtrykker usikkerhed og trækker sig tilbage fra investeringer, hvilket forstærker den økonomiske uro.

Den globale reaktion er stadig uklar, men udsigten til gengældelsesforanstaltninger er stor, hvilket øger presset på den amerikanske økonomi.

Powells fredagsbemærkninger på en erhvervsjournalistkonference i Arlington, Va., understregede tariffernes uventede omfang, idet de bemærkede deres potentiale til at forstyrre den økonomiske stabilitet.

Denne situation har flyttet Feds fokus, hvor Glassman hævder, at recessionsfrygt har overhalet inflationen som centralbankens primære bekymring, et perspektiv, der har forstærket den nuværende markedsvolatilitet.

Fed’s nuværende holdning: forsigtig tilbageholdenhed

Feds benchmarkrente, sat til 4,25 % til 4,5 %, anses for “beskedent restriktiv” af Powell, en bevidst strategi til at imødegå inflationen, som han beskrev som stædigt høj.

Denne sats overstiger den historiske norm på omkring 3 %, et niveau, som Powell har identificeret som typisk for økonomisk vækst.

Centralbankens tilgang afspejler dens igangværende indsats for at styre prispresset, en udfordring, der har varet ved, siden inflationen sidst nåede målet på 2 % i 2021, med nye fremskrivninger, der tyder på, at den muligvis ikke vender tilbage til dette mål før 2027.

Powells kommentarer fredag ​​antyder et bevidst tempo.

Vi har ikke et møde i [en Federal Open Market Committee] før den 6. og 7. maj. Vi tænker lidt fremad og arbejder os igennem alt det. Jeg vil dog sige, du ved, det føles som om vi ikke behøver at have travlt.

Denne forsigtige tone afspejler de lange forsinkelser i pengepolitiske effekter, som økonomer vurderer, kan tage måneder at påvirke økonomien fuldt ud.

Det næste møde, der er planlagt til midten af ​​juni, giver endnu en mulighed for gennemgang, men Powell understregede behovet for at sikre, at enhver tolddrevet inflation ikke bliver vedvarende, hvilket indikerer en vent-og-se-tilgang.

Finansmarkederne signalerer imidlertid en anden hastende situation. Markederne har sat ind på fire rentenedsættelser, der starter i juni, hvor oddsene for en bevægelse i maj stiger, da aktiemarkedet faldt i denne uge. Denne markedsstemning står i kontrast til Powells tilbageholdenhed, hvilket understreger en spænding mellem investorernes forventninger og Feds målte strategi.

Takstdilemmaet: inflation vs. recession

Trumps tariffer udgør et væsentligt dilemma for Fed. Politikken forventes at sætte skub i inflationen med det samme, og mange tyder på, at det kan presse priserne over det nuværende niveau, en bekymring, som Powell adresserede fredag.

Denne potentielle stigning komplicerer Feds bestræbelser på at opretholde prisstabilitet, især i betragtning af at målet på 2 % stadig er uden for rækkevidde.

Efter at forbrugerne står over for højere priser, vil væksten aftage, og inflationen kan efterfølgende falde, hvilket skaber en cyklisk udfordring for pengepolitikken.

Dette scenarie tvinger Fed til at vælge mellem at reagere på højere inflation eller at beskytte økonomien mod en mulig recession.

Krishna Guha fra Evercore ISI bemærkede, at Powells bemærkninger understreger fraværet af betingelser for et “Fed-put” – ideen om, at Fed vil gribe ind for at støtte et faldende aktiemarked.

Guha foreslog, at Powell har positioneret Fed til at sænke renten, hvis arbejdsløsheden stiger væsentligt, men de nuværende økonomiske indikatorer forbliver uklare på denne front.

Joe LaVorgna fra SMBC Nikko Securities America hævdede, at Fed i normale tider kunne overveje forebyggende tiltag for at forhindre en økonomisk nedtur, men inflationens vedholdenhed udelukker i øjeblikket en sådan handling.

Det Hvide Hus, gennem økonomisk rådgiver Kevin Hassett, rammer situationen anderledes. I et nyligt Fox Business Network-interview foreslog Hassett, at økonomien klarer sig godt, med langsigtede renter faldende, og inflationen er aftaget, hvilket forudsiger et skift til “cruise control” i løbet af de næste par møder.

Denne optimisme står i kontrast til det told-inducerede pres, hvilket efterlader Fed til at navigere i et komplekst samspil mellem vækst og prisproblemer.

Trumps pres og historiske kontekst

Trumps opfordring til øjeblikkelige rentenedsættelser afspejler hans tidligere kritik af Powell, en dynamik, der længe har foruroliget økonomer på grund af hans tilsidesættelse af Feds uafhængighed.

Francesco Bianchi fra Johns Hopkins University, som har studeret Trumps tweets fra sin første periode, tilbød et historisk perspektiv.

Han foreslog, at i bakspejlet kunne Trumps 2018-skub for at holde renterne lave, have været korrekt, da Fed senere vendte sine renteforhøjelser i 2019 efter at have bevæget sig mod 3%-normen.

Bianchi bemærkede, at Trumps motivation var at presse handelspartnere som eurozonen, men han advarede om, at aktuelle opfordringer til lempelser kunne bringe Feds troværdighed i fare, hvis inflationen spiraler, en risiko, der endda er skadelig for Trumps administration.

Trumps seneste Truth Social-indlæg den 2. april 2025 forstærker hans holdning: “Fed ville være MEGET bedre stillet til at sænke priserne, efterhånden som amerikanske toldsatser begynder at ændre sig (lette!) deres vej ind i økonomien.” Dette pres fremhæver hans utålmodighed, et tema i overensstemmelse med hans tidligere embedsperiode, og placerer Fed i en politisk ladet position, når den overvejer sine næste skridt.

Muligheder for fodret: klippe, holde eller vandre?

Feds beslutningsproces er formet af disse konkurrerende pres, med tre potentielle veje, der dukker op:

• Rentenedsættelser: Glassman hævdede i en e-mail, at sagen om at sænke renten er overbevisende i betragtning af den potentielle modvind, hvilket tyder på, at Fed har plads til at reducere sin benchmarkrente. Dette stemmer overens med markedets forventninger om fire nedskæringer, der starter i juni, hvilket potentielt kan adressere frygten for recession. Men fortsat bekymring over inflationen, som bemærket af Powell og LaVorgna, udgør en betydelig barriere, hvilket risikerer at miste kontrol over priserne.
• Hold fast: Powells nuværende tilgang går ind for at fastholde intervallet 4,25 % til 4,5 % indtil mindst maj, hvilket giver tid til at vurdere tariffernes fulde effekt. Denne holdning afspejler de lange forsinkelser i politiske virkninger og behovet for at undgå forhastede træk, som Powell foreslog.
• Renteforhøjelse: Selvom det er mindre sandsynligt, kan en rentestigning overvejes, hvis inflationen stiger på grund af tariffer, understregede Powell i fredags. Dette ville prioritere prisstabilitet, men recessionsbekymringer tyder på, at et sådant skridt kan uddybe økonomiske udfordringer, hvilket er i konflikt med Feds beskæftigelsesmål.

Økonomiske indikatorer og globale krusninger

Bekymringerne for arbejdsløsheden er stigende, drevet af fyringer forbundet med føderale nedskæringer og erhvervsusikkerhed. Forbrugerudgifterne vil sandsynligvis falde, efterhånden som tarifferne hæver priserne, bemærkede en dynamisk Powell som en vækstrisiko. Globalt tilføjer truslen om gengældelsestakster kompleksitet.

Powells fredagserklæring, “Vi står over for et meget usikkert udsigter med forhøjede risici for både højere arbejdsløshed og højere inflation,” fanger Feds udfordring i dette volatile miljø.

Feds troværdighed på spil

Feds uafhængighed er et kritisk spørgsmål, da Trumps offentlige krav risikerer at politisere pengepolitikken.

Bianchis advarsel om farerne ved at miste kontrollen over inflationen understreger indsatsen og bemærker, at troværdighed er afgørende for forbrugernes tillid og centralbankens effektivitet.

Powells strategi med at vente på klarere data, som udtrykt i fredags, sigter mod at bevare denne autonomi, men markedets skub for nedskæringer tester hans beslutsomhed.

En delikat balancegang

Fra den 6. april 2025 står Fed over for en delikat balancegang.

Powells forsigtige holdning antyder, at mødet den 6.-7. maj holder fast, med en potentiel revurdering i midten af ​​juni, hvis recessionssignalerne styrkes.

Glassmans argument for rentenedsættelser afspejler markedsstemningen og behovet for at imødegå vækstproblemer, men inflationens vedholdenhed, som Powell og andre bemærker, argumenterer imod hastværk.

Trumps toldsalve har flyttet den økonomiske fortælling mod vækstbevarelse, men alligevel er Feds inflationsmål på 2 % stadig uhåndgribelig.

Centralbanken skal navigere i denne usikkerhed med præcision, modstå politisk pres og samtidig sikre økonomien. Mødet i maj vil være et kritisk tidspunkt, hvor pengepolitikkens lange forsinkelser sikrer, at Feds næste skridt vil have varig effekt.