Trumps toldstorm: Hvordan asiatiske markeder reagerer på en handelskrig uden ende i sigte

Det bliver sværere og sværere at følge med de seneste toldsatser, der gensidigt pålægges af hvert land.

USA’s præsident Donald Trump har pålagt omfattende afgifter på næsten alle handelspartnere, inklusive nogle af USA’s nærmeste allierede i Asien.

Indtil videre er Kina blevet hårdest ramt med en told på 104 % på de fleste eksportvarer, Japan står over for en 24 % almindelig told med yderligere 25 % told på biler, mens Sydkorea også er underlagt 25 % told på stål, biler og almindelige varer.

Den virkelige historie ligger i, hvordan disse asiatiske økonomier reagerer, og hvorfor deres reaktioner kan forme det næste årti med global handel.

Kina trækker sig ikke tilbage

Kina blev hårdest ramt og reagerede hurtigst.

Dage efter, at USA indførte en told på 104 % på næsten alle kinesiske varer, svarede Beijing med 84 % told på amerikansk import og yderligere eksportkontrol på amerikanske virksomheder.

Kina forbød også forretninger med flere amerikanske virksomheder og udpegede dem som “upålidelige enheder.”

Der har ikke været nogen indsats for at genstarte samtalerne. Kinesiske embedsmænd siger, at Washington bruger “trusler og afpresning”, og at Kina vil “kæmpe til enden.”

Denne retorik er ikke ny, men den matches nu af politik.

Beijing vejer angiveligt yderligere restriktioner på kritiske materialer som sjældne jordarter, gallium og germanium, som er afgørende for amerikansk forsvars- og elektronikfremstilling.

Det, der gør denne eskalering anderledes, er, at Kina ikke længere forsøger at berolige markederne.

Statsmedier og nationalistiske bloggere fremstiller konflikten som et suverænitetsspørgsmål, ikke kun handel.

Denne holdningsændring er vigtig.

Det reducerer forhandlingsrummet og øger chancerne for, at dette bliver et langsigtet brud i forholdet mellem USA og Kina.

På hjemmemarkedet er Kinas økonomi allerede under pres.

Yuanen er faldet til rekordlave niveauer.

CSI 300-indekset er faldet med 8,4 % siden starten af ​​året.

Eksportdrevne producenter langs Kinas kyst står over for dyb usikkerhed.

Alligevel ser Beijing ud til at være villig til at absorbere det økonomiske hit for at forsvare sin position.

Japan bruger diplomati, men er under pres

Japan var også hurtig til at handle. Premierminister Shigeru Ishiba ringede til Trump få timer efter, at tolden blev offentliggjort.

De to blev enige om at holde dialogen åben, og Japan udnævnte økonomisk minister Ryosei Akazawa til at lede forhandlingerne.

USA har reageret positivt og givet Japan prioritet i forhandlingerne.

Japans budskab er, at disse toldsatser ikke er i overensstemmelse med handelsaftalen mellem USA og Japan.

Embedsmænd siger, at de vil presse på for deres gennemgang og eventuel tilbagetrækning.

Samtidig undgår Japan trusler eller offentlige gengældelser.

Bag kulisserne forbereder Japan sig dog på en hård forhandling.

USA har allerede gjort det klart, at det ønsker mere adgang til Japans landbrugs- og industrimarkeder.

Japan er den største udenlandske direkte investor i USA, og det bruger det faktum som løftestang.

Men det står også over for en vanskelig hjemlig samtale.

Japans aktiemarked er faldet næsten 25 % siden toppen i juli 2024.

Bilsektoren, som er hovedparten af ​​Japans eksport, er direkte berørt.

Nogle oppositionslovgivere presser på for en hårdere reaktion.

Regeringen har indtil videre gjort modstand i håb om at løse problemet gennem stille diplomati.

Sydkorea satser på forhandlinger, ikke trusler

Sydkorea har en helt anden tilgang.

Den fungerende præsident Han Duck-soo fortalte CNN, at hans land ikke ville slutte sig til Kina eller Japan i at presse tolden tilbage.

I stedet har han valgt dialog frem for konfrontation.

Han sendte en handelsdelegation til Washington inden for få dage efter meddelelsen om tolden og tilbød samarbejdsområder, herunder skibsbygning, energi og reduktion af Sydkoreas handelsoverskud på 55,7 milliarder dollars med USA.

Sydkorea blev også hårdt ramt.

Dens bil- og stålindustri står over for 25% tariffer. For at afbøde slaget har regeringen øget den økonomiske støtte til bilproducenter fra 13 billioner til 15 billioner won ($10 milliarder) og midlertidigt reduceret skatterne på bilkøb.

Dette svar er formet af mere end økonomi.

Sydkorea er afhængig af USA til forsvar og har ikke råd til at politisere forholdet, mens spændingerne med Nordkorea forbliver høje.

Trump har allerede forbundet handel med militært samarbejde, hvilket rejser spørgsmålet om Sydkoreas økonomiske bidrag til at være vært for 28.500 amerikanske soldater.

Hans tilgang har fået ros i Washington.

Amerikanske embedsmænd har beskrevet Sydkoreas udbredelse som afmålt og konstruktiv.

Men beslutningen om ikke at konfrontere Trump har vakt kritik herhjemme.

Nogle lovgivere siger, at Han er for passiv.

Med valget i juni, kan dette blive et politisk ansvar.

Hvordan reagerer markederne?

De asiatiske aktiemarkeder faldt kraftigt, da tarifferne trådte i kraft.

Japans Nikkei faldt 3,9 % den dag, taksterne blev aktiveret.

Hongkongs Hang Seng-indeks faldt mere end 3 pct. Offshore-yuanen ramte et rekordlavt niveau.

Men disse tal afspejler måske ikke engang de langsigtede ændringer, der nu er i gang.

Det, der sker, er ikke bare en handelskamp, ​​men en omstilling.

USA behandler ikke længere allierede anderledes end rivaler.

Trumps tariffer gælder næsten overalt.

Lande som Sydkorea og Japan, der længe har været anset for at være sikre mod økonomisk pres, bliver nu bedt om at give indrømmelser for at bevare deres markedsadgang.

Dette fremtvinger en ny form for beslutning.

Tilpas med USA og absorber økonomiske omkostninger, eller skub tilbage og risikere yderligere sanktioner.

I slutningen af ​​dagen er der ingen klar udgang fra toldstandoffet.

Trump har bundet handel til bredere spørgsmål som militæralliancer, teknologikontrol og national sikkerhed.

Forhandlinger kan føre til undtagelser eller justeringer, men USA beder om mere end toldnedsættelser. Den ønsker strukturelle ændringer.

Kina har valgt den anden vej.

Sydkorea og Japan prøver det første. Hver vej kommer med konsekvenser.