Hvorfor lever vi i en dollariseret verden?

Vil du se noget virkelig, virkelig skræmmende? Tag et kig på nedenstående graf, hvor jeg kortlagde præstationerne hos nogle af verdens største valutaer.

Kan du identificere den, der ikke er som alle de andre?

Hvorfor er dollaren så stærk?

Dette er faktisk en meget forudsigelig sideeffekt af, at verdensøkonomien lige nu har så mange problemer. I takt med at leveomkostningerne skyder opad hurtigere end Erling Haalands målscore, så har økonomien det rigtig skidt. Centralbankerne kæmper lige nu med rentestigninger som reaktion på denne inflation, og suger således likviditet ud af systemet. Væksten er aftagende, stemningen faldende og de dårlige nyheder rammer os dagligt.

Eller sagt i mere enkle vendinger, så er dette tid med recessioner.

Jeg skrev i sommer om, hvordan dollaren præsterer kontracyklisk. Jeg plottede nedenstående graf, der viser præstationerne under recessioner.

Diagrammet siger det hele. I perioder med usikkerhed og recession, så styrkes dollaren. Lige nu går vi usikre tider i møde. Og derfor er dollaren ved at styrke sig. Helt enkelt.

Hvorfor styrkes dollaren i disse usikre tider?

Dollaren styrkes, når markederne vakler, fordi den anses som den sikreste af alle sikre aktiver. I takt med at frygten rammer markederne, så strømmer investorerne i retning af det mest sikre – og der findes ikke noget mere robust end dollaren i investorernes øjne.

Dette mønster er også blevet forstærket på grund af forskellen i renteniveauet i forhold til andre valutaer. USA har været langt foran Europa, Storbritannien og de fleste andre regioner med hensyn til Federal Reserves renteforhøjelser.

De højere renter i USA tiltrækker mere kapital for at drage fordel af de højere afkast, hvilket øger dollarens tiltrækningskraft og blot styrker den yderligere. Desuden bremser de høje renter økonomien og afkøler inflationen, hvilket betyder, at investorerne forventer, at dollarens inflation vil aftage mere end de andre valutaer, hvilket igen understreger dens tiltrækningskraft som aktiv.

Historien

Men hvordan kom dollaren til dette punkt? Dette kan faktisk føres tilbage til den 1. juli 1944, og mere specifikt til en konference i New Hampshire, der efterfølgende ville gå under navnet Bretton-Woods. Mens Anden Verdenskrig fortsatte, så mødtes en række udsendte fra hele verden for at diskutere en ny økonomisk verdensorden.

Målet var at undgå den økonomiske politik fra tiden efter første verdenskrig, som blev anset for at være en medvirkende faktor til anden verdenskrig – især guldstandardens sammenbrud, såvel som protektionisme. Formålet med konferencen var at fremme langsigtet vækst, større samarbejde mellem nationerne og undgå den internationale valutaspekulation, der blev anset for at være så skadelig.

USA havde på dette tidspunkt etableret sig som den førende økonomiske magt i verden. Selvom konferencen blev præsenteret som en åben diskussion, så var det i virkeligheden USA, der dikterede politikken med små indrømmelser til de andre indflydelsesrige nationer såsom Storbritannien, hvis delegation blev ledet af den verdensberømte økonom John Maynard Keynes.

Ud af mødet fandt dannelsen af Verdensbanken og IMF sted. Samtidigt så grundlaget for den amerikanske dollardominans dagens lys, der den dag i dag stadig er på plads.

Keynes ønskede en global centralbank med en global valuta kaldet bancor. Dette ville USA dog ikke acceptere, der i stedet insisterede på, at alle valutaer i stedet skulle være knyttet til dollaren, og at dollaren igen ville blive knyttet til guldet. USA fik sin vilje.

To organisationer – IMF og Verdensbanken – fik til opgave at overvåge aftalerne for at sikre, at alle nationer overholdt kravene. Især IMF blev oprettet, så USA i det væsentlige ville være drivkraften bag alle de større beslutninger.

Guldstandarden falder, 1971

I 1971 meddelte præsident Nixon, at guldstandarden ville blive afskaffet, idet USA’s guldreserver og den alt for dyre dollar lagde pres på systemet. Der var her tale om en enorm styrkedemonstration og viste virkelig alle, hvem der var kongen af valutafødekæden.

Fra dette øjeblik indtil i dag har vi levet i en dollariseret verden – understøttet af intet andet end den berømte dollar.

Når udviklingslandene tvinges til at låne i dollarudstedt gæld fra IMF, så skaber den stigende dollarkurs reelle problemer – noget, der f.eks. førte til den latinamerikanske gældskrise tilbage i 1970’erne, hvor en lang række lande misligholdte deres gældsforpligtelser, hvilket førte til, at de i årevis stort set blev udstødt af det internationale finansnetværk.

Dette har kun tjent til at udvide kløften mellem USA og alle de andre lande, og dollaren har fortsat med at gå fra styrke til styrke. Der er adskillige lande – Ecuador og El Salvador er blot to eksempler, som jeg har besøgt for nylig – som er blevet tvunget til at opgive deres valutaer midt i en kollaps. Dollaren er den eneste naturlige løsning. Forvent derfor også at Venezuela vil følge trop, når (og hvis?) deres nuværende krise nogensinde slutter.

Afsluttende tanker

Mens økonomien ryster i sin grundvold lige nu, så fortæller historien os, at dollaren vil fortsætte med at blive stærkere indtil vi kommer ud på den anden side af de nuværende problemer. I en dollariseret verden presser dollarens modstandsdygtighed blot nationerne rundt om i verden yderligere.

Mine følelser i forbindelse med økonomien er negative, og jeg er overbevist om at vinteren bliver grufuld. For mit vedkommende vil jeg derfor ikke være på udkig efter at holde på hverken euro, pund eller andet end den amerikanske dollar lige foreløbigt. Vi har desværre lang vej igen før dette rod er overstået.

Af hensyn til de fleste andre lande rundt omkring i verden, så håber jeg at jeg tager fejl. Men historien fortæller os dog noget andet. Vi bliver vel derfor nok nødt til at vente og se, hvad der sker.