Råoliepriserne styrtdykker til 3-års laveste grund af global økonomisk frygt: hvad er det næste?

Råoliepriserne ramte et 3-årigt lavpunkt tirsdag den 10. september 2024, da negativ markedsstemning overvældede handlende.

WTI-olie faldt med over 4% til $65,75 pr. tønde, mens Brent-olie faldt til $69,19 pr. tønde.

Disse fald markerer det kraftigste fald i oliepriserne siden slutningen af 2021.

Markedsdeltagere reagerer på en kombination af faktorer, herunder forsyningsafbrydelser og frygt for økonomisk ustabilitet.

Tidspunktet for prisfaldet faldt sammen med den meget ventede amerikanske præsidentdebat mellem Donald Trump og Kamala Harris.

Investorer er nu bekymrede for, hvordan udfaldet af valget kan påvirke USA’s energipolitik og den bredere globale økonomi.

Bearish stemning dominerer oliemarkederne

Det nuværende salg på oliemarkederne er drevet af rekordhøje niveauer af bearish sentiment blandt hedgefonde og pengeforvaltere.

Ifølge Commodity Futures Trading Commission (CFTC) er spekulative positioner i WTI- og Brent-råolie på flere års laveste.

Netto spekulative lange positioner, som afspejler væddemål på stigende priser, er faldet til 139.242 lots pr. 3. september 2024, det laveste niveau siden 2011.

I løbet af de seneste otte uger har handlende solgt svimlende 311,2 millioner tønder råolie.

Analytikere hos Standard Chartered rapporterer, at deres positioneringsindeks for råolie har nået -100,0 for første gang i 2024, hvilket indikerer ekstrem pessimisme.

Analytikere advarer dog om, at så lave indeksscore ofte går forud for prisstigninger, som det sås i december 2023, hvor priserne steg kraftigt.

Malplaceret frygt for et olieoverskud?

På trods af den fremherskende bearish-stemning mener mange eksperter, at frygten for et råolieoverskud er overdrevet.

Selvom der er legitime bekymringer om at bremse efterspørgslen på nøglemarkeder som Kina, understøtter den grundlæggende udbuds- og efterspørgselsbalance ikke den ekstreme negativitet på markedet.

Den amerikanske energiinformationsadministration (EIA) rapporterede for nylig et fald på 1,816 millioner tønder pr. dag (bpd) i amerikanske råolielagre, hvilket signalerer en stramning af forsyningen.

EIA forudser stadig, at udbudschok kan presse priserne tilbage til over 80 USD pr. tønde i de kommende måneder.

Forsyningsafbrydelser i Libyen og Den Mexicanske Golf

Ud over markedsstemningen er den globale olieforsyning blevet påvirket af forstyrrelser i nøgleregioner.

I Libyen har en kamp mellem Haftar-klanen og centralbanken blokeret olieeksporten i to uger, hvilket har reduceret råolieproduktionen fra 1,15 millioner bpd i juli til kun 230.000 bpd.

Nøgleeksportterminaler som Es Sidra og Ras Lanouf forbliver lukkede, hvilket strammer det globale udbud.

I mellemtiden har den tropiske storm Francine i Den Mexicanske Golf forårsaget omfattende evakueringer af offshore olieplatforme, hvilket midlertidigt har reduceret produktionen med over 400.000 bpd.

OPEC+ kæmper for at støtte priserne

OPEC+ har taget skridt til at støtte priserne, herunder at forsinke en planlagt produktionsstigning på 180.000 bpd oprindeligt planlagt til oktober.

Gruppen har udskudt denne stigning til december i et forsøg på at stabilisere markedet.

Markedets reaktion var dog afdæmpet, og priserne fortsatte med at falde til under $70 pr. tønde.

OPEC+ reviderede også sin prognose for olieefterspørgsel for 2024, hvilket reducerede sine 2025-udsigter til 1,74 millioner bpd fra tidligere forventninger.

Selvom efterspørgslen stadig forventes at vokse, lever den ikke op til tidligere fremskrivninger.

Hvordan påvirker Kina oliepriserne?

Kinas aftagende økonomi er blevet en stor bekymring for de globale oliemarkeder.

Verdens største råolieimportør har oplevet et kraftigt fald i efterspørgselsvæksten i år, blandt andet på grund af landets aggressive fremstød for at elektrificere sin transportsektor.

Indtil for nylig var Kinas olieefterspørgsel vokset med 500.000 til 600.000 bpd årligt, men det tal er nu faldet til omkring 200.000 bpd.

I de første syv måneder af 2024 var Kinas olieimport 320.000 bpd lavere end i samme periode sidste år.

Med Kina, der kæmper for at nå sit økonomiske vækstmål på 5 %, og skiftet mod elektriske køretøjer accelererer, kan landets efterspørgsel efter olie fortsætte med at svækkes i de kommende år.

Den potentielle effekt af USA’s energipolitik

Det kommende amerikanske præsidentvalg kan også få betydelige konsekvenser for oliemarkedet.

Donald Trump har lovet at deregulere den amerikanske skiferoliesektor, hvis han bliver valgt, med det formål at øge produktionen og sænke benzinpriserne.

Analytikere påpeger dog, at amerikansk skiferolieproduktion allerede er tæt på rekordniveauer, og yderligere stigninger i produktionen kan forværre den nuværende forsyningsoverflod og presse priserne endnu lavere.

Trumps planer om at øge olieproduktionen er dog muligvis ikke økonomisk levedygtige, da WTI-priser omkring eller under $60 per tønde kan gøre nogle amerikanske skiferoperationer uøkonomiske.

Desuden kan et øget udbud på et allerede overudbudt marked udløse yderligere prisfald og lægge yderligere pres på producenterne.

Et volatilt marked forude

WTI-råoliepriserne er faldet over 21 % siden juli, og teknisk analyse tyder på, at yderligere fald kan være forude.

Det nuværende supportniveau er mellem $65 og $66 – hvis priserne falder under dette interval, kan de falde yderligere til $60.

På opsiden forventes modstand omkring $71, og priserne vil skulle stige over $75 for at signalere et potentielt opsving.

Kortsigtede prisbevægelser vil også blive påvirket af kommende amerikanske økonomiske data og Federal Reserves beslutninger.

Mens den bearish sentiment har drevet priserne til flere års lavpunkt, hævder nogle analytikere, at markedet kan være oversolgt.

Den ekstreme positionering af hedgefonde og pengeforvaltere tyder på, at et pristilbageslag kan forekomme, hvis handlende begynder at revurdere den faktiske udbuds- og efterspørgselsbalance.

Forsyningsafbrydelser i Libyen og Den Mexicanske Golf, kombineret med OPEC+’s fortsatte produktionsnedskæringer, skulle give en vis støtte til priserne på kort sigt.

Derudover kan potentialet for et opsving i den kinesiske efterspørgsel, selv om det er usikkert, forbedre udsigterne for vækst i olieefterspørgslen på mellemlang sigt.

Investorer bør dog ikke skynde sig at træffe en beslutning, da markedet står over for betydelige usikkerheder.

Resultatet af det amerikanske præsidentvalg kan have en dyb indvirkning på energipolitikken og den globale olieproduktion.

Kinas økonomiske afmatning og det globale skift mod vedvarende energi og elektriske køretøjer udgør langsigtede udfordringer for olieefterspørgslen.

Til sidst, lad os ikke glemme den igangværende krig i Mellemøsten, som ikke ser ud til at blive langsommere i den nærmeste fremtid, hvilket yderligere forværrer de dystre langsigtede udsigter for prisen på råolie.