Mellemøstens nye økonomiske orden: Hvem vinder og hvem taber?

Mellemøsten bliver omformet, ikke af krig, men af ​​penge og indflydelse.

I takt med at Irans greb svækkes, træder Saudi-Arabien, UAE og Tyrkiet ind og bruger investeringer frem for ideologi til at udvide deres magt.

Samtidig omtegner massive projekter som Indien-Mellemøsten-Europa Økonomiske Korridor (IMEC) globale handelsruter, og ændrer regionens økonomiske fokus fra olie til infrastruktur, teknologi og finansiering.

Den gamle magtdynamik forsvinder, og et nyt Mellemøsten er ved at tage form – en drevet af konkurrence, investeringer og strategiske alliancer.

Falder Irans økonomiske indflydelse?

I årtier brugte Iran penge og militær støtte til at skabe indflydelse i hele Mellemøsten. Den sendte penge til Hizbollah i Libanon, Hamas i Gaza og Bashar al-Assads regime i Syrien.

Det netværk går nu i stykker. Et stort vendepunkt var Assads fald i december 2024.

Iran havde skænket milliarder i at holde ham ved magten, men nu er den investering tabt.

Hizbollah kæmper økonomisk, da Iran ikke længere kan sende kontanter gennem Syrien. Hamas, svækket af krig, står også over for finansieringsmangel.

Samtidig skrumper Irans olieindtægter. Sanktioner gør det vanskeligt at sælge olie lovligt, og med vigtige finansielle netværk forstyrret, er landet ved at løbe tør for muligheder.

Den iranske rial ramte for nylig sit laveste niveau nogensinde over for dollaren – et tegn på, at økonomien er under hårdt pres.

Iran har stadig indflydelse i Yemen gennem houthierne, men dets regionale magt er langt svagere, end det var for blot et par år siden.

Golfstaterne rykker op som regionens nye finansmænd

Mens Iran kæmper, overtager Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater og Qatar over som Mellemøstens vigtigste økonomiske støttespillere.

Disse lande har hældt penge ind i kæmpende økonomier i hele regionen.

Mellem 2021 og 2022 ydede de 34 milliarder dollars i lån, en kraftig stigning fra de foregående to år.

Deres indflydelse vokser ikke gennem krig, men gennem investeringer.

Ud over regionalstøtte investerer Golfstaterne også massivt i deres egen infrastruktur.

De Forenede Arabiske Emirater underskrev for nylig en jernbaneaftale på 2,3 milliarder dollars med Jordan, mens Saudi-Arabien har øget jernbaneinvesteringerne til over 4 milliarder dollars som en del af sin Vision 2030-plan.

Disse projekter er en del af en bredere indsats for at udvikle handelskorridorer, styrke regionale økonomier og forberede en fremtid, hvor olie ikke længere er den primære indtægtskilde.

Golfstaterne laver også store satsninger på grøn energi. Solenergi, grøn brint og industriel ekspansion er ved at blive centrale i deres økonomiske strategier.

Målet er at diversificere deres økonomier og positionere sig som globale ledere inden for vedvarende energi.

Er korridoren Indien-Mellemøst-Europa den nye Silkevej?

Et af de største økonomiske projekter, der i øjeblikket er i gang i Mellemøsten, er Indien-Mellemøsten-Europa økonomiske korridor, kendt som IMEC.

Projektet blev annonceret i 2023 og sigter mod at forbinde Indien, Den Arabiske Halvø og Europa gennem en kombination af jernbaner, havne og digital infrastruktur.

Det er designet som et alternativ til Kinas bælte- og vejinitiativ og kan ændre de globale handelsmønstre betydeligt.

Korridoren består af tre hovedkomponenter.

For det første vil en maritim rute forbinde Indien med Golfen, hvilket giver mulighed for hurtigere og mere effektiv forsendelse af varer.

For det andet vil et jernbanenetværk forbinde alle seks stater i Gulf Cooperation Council (GCC) og skabe et sømløst transportsystem på tværs af Den Arabiske Halvø.

Endelig vil en nordlig landkorridor løbe gennem Jordan og Israel og give en direkte rute ind i Europa.

Hvis det lykkes, kan dette projekt gøre Mellemøsten til et stort globalt handelscentrum, hvilket reducerer afhængigheden af ​​traditionelle skibsruter som Suez-kanalen.

Der er dog store forhindringer at overvinde.

Den igangværende krig i Gaza og gentagne Houthi-angreb på Rødehavets sejlruter har bremset fremskridtene.

Iran er modstander af korridoren og ser den som et værktøj til at integrere Israel i regionen og samtidig isolere Teheran.

Tyrkiet har også udtrykt bekymring, hvor præsident Erdoğan insisterer på, at der ikke kan være nogen korridor uden tyrkisk involvering.

Egypten, som er stærkt afhængig af indtægter fra Suez-kanalen, frygter, at IMEC kan lede skibsfarten væk fra dets farvande, hvilket yderligere belaster dens skrøbelige økonomi.

Ikke desto mindre er handelen mellem Indien og UAE allerede steget med 93 procent siden 2022, hvilket understreger efterspørgslen efter alternative ruter.

Hvordan passer USA ind i alt dette?

USA støttede oprindeligt IMEC under Biden-administrationen og så det som en modvægt til Kinas indflydelse i den globale handel.

Men med Donald Trumps tilbagevenden til embedet, er den amerikanske rolle i projektet mindre sikker.

I modsætning til Biden, der aktivt pressede på for regional integration, ser Trumps strategi ud til at fokusere på at uddelegere mere ansvar til regionale aktører, samtidig med at direkte amerikansk involvering holdes minimal.

Trump forventes at støtte Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater og Israel i at lede projektet og samtidig presse på for langsigtede våbenhviler i Gaza og Libanon for at sikre, at handelsruterne forbliver stabile.

Samtidig vil han sandsynligvis øge presset på Iran for at forhindre, at det forstyrrer IMEC’s ​​udvikling.

Mens Trump har stærke forhold til ledere som den indiske premierminister Narendra Modi og den italienske premierminister Giorgia Meloni, prioriterer hans administration muligvis ikke IMEC i betragtning af andre presserende globale spørgsmål, herunder spændinger med Kina og den igangværende krig i Ukraine.

I sidste ende vil IMEC’s ​​succes afhænge mindre af USA’s lederskab og mere af, hvor godt Golfstaterne, Indien og Europa kan arbejde sammen om at bygge og vedligeholde korridoren.

Hvad er det næste for Mellemøsten?

Mellemøstens økonomiske magt er under forandring. Irans indflydelse er aftagende, mens Golfstaterne fremstår som regionens dominerende finansielle aktører.

Tyrkiet presser på for en større rolle, og IMEC kan ændre den globale handel, hvis det kan overvinde politiske og sikkerhedsmæssige udfordringer.

Det centrale spørgsmål er, om regionen kan opretholde stabilitet.

Hvis krigene i Gaza, Libanon og Yemen fortsætter, vil økonomiske projekter som IMEC kæmpe for at tage fart.

Men hvis Mellemøsten fortsætter med at bevæge sig fra konfliktdrevet politik til investeringsdrevet vækst, kan det blive en stor kraft i den globale handel i de kommende årtier.

Forvandlingen er allerede i gang. Det, der er tilbage at se, er, om regionens ledere kan opretholde det.