Jeg er stadig skeptisk mht. til økonomien efter mit største aktiekøb i år

Enhver, der har fulgt mit arbejde, ved sandsynligvis, at jeg har været pessimistisk med hensyn til økonomien i et stykke tid.

Jeg mener, at en ukontrolleret inflation er et af de værste fænomener, der kan gribe både en økonomi og et samfund. Det er regressivt – hvilket betyder, at det skader dem, der befinder sig i bunden mere. Idet valutaudskrivningen har pumpet aktiverne op til næppe troværdige niveauer i løbet af det sidste årti, så har de personer uden aktiver ikke været i stand til at beskytte sig selv. Men de samme mennesker betaler også mere for deres varer og tjenester i takt med at priserne stiger.

Dengang da CPI-aflæsningen for marts blev offentliggjort, så skrev jeg en dybdeborende artikel, hvor jeg advarsel om, at Fed-renteforhøjelserne ville komme lige efter hinanden, hvilket økonomien ikke ville være i stand til at håndtere. Den amerikanske regering hævdede dog, at dette simpelthen blot var “en Putin-prisstigning”, og fastholdt, at alting gik glimrende.

Fed har nu ikke flere valgmuligheder. Inflationen er nu officielt skræmmende. Og mens den amerikanske regering fortsætter med at lade som om alting bare kører fedt , så befaler simpel matematik og logik dog om, at der ikke er nogen nem vej ud af dette

Matematikken løj derimod ikke. Min holdning har altid været den samme her – det er ikke kompliceret. Hvis du udskriver flere penge end på noget tidspunkt i historien, så vil værdien af de eksisterende penge naturligvis falde. Det er inflation, og det er simpel matematik.

Det faktum, at magthaverne i så lang tid erklærede, at inflationen blot var et “forbigående fænomen” før de derefter anklagede Putin for at forårsage den – og i kombination med det nedenstående diagram – er efter min mening utilgiveligt.

Nu

Spol nu tiden frem til i dag – altså september – og nu har Fed faktisk hævet renten. Økonomien har trukket sig tilbage – ifølge den tekniske definition har den allerede ramt en recession. Fed’s tale om en “blød landing” har nu vendt sig til tale om en “vækst recession”.

Rentestigninger var hårdt tiltrængte, og jeg er taknemmelig for at de er kommet. Men jeg er dog ikke klar til at åbne for champagnen i håbet om, at inflationen endelig er toppet. Og selvom dette måske er tilfældet, så er en top og et fald to forskellige ting. For slet ikke at nævne det faktum, at jeg skriver dette med en kop kaffe i hånden, der kostede mig $4,80, så fylder dette mig ikke ligefrem med glæde.

Og for at citere Jon Snow, så er “vinteren er på vej”. Hvilket betyder radiatorer, elektriske varmetæpper og centralvarme. Dette er et kæmpe problem, idet energi er så fuldstændig afgørende for økonomien, og lige nu befinder vi os i en energikrise.

Derfor tror jeg, at denne vinter bliver rigtig hård. Folk kommer til at have det vanskeligt. Virksomhederne vil også komme i klemme. Min far, som driver en pub i Wells i Storbritannien (hvor den fremragende Hot Fuzz-film i øvrigt blev optaget!), sendte mig en sms i sidste uge.

“Jeg betalte 3p pr. KWh for gas. Min nye billigste kontrakt er på 17p. Helt vildt. En lille pub som City Arms skal betale 6x for gas”

Nu hvor folks t-shirts og solcreme er skiftet ud med frakker og varmeflasker, så er dette bekymrende at tænke på.

Der er mere smerte forude

Vi modtog i dag nyheden om, at løntallene steg med 315.000 i august. Farten har således aftaget sig i forhold til deres tidligere rødglødende tempo, men det er stadig ret positivt generelt.

Jeg kan ikke se, hvordan vi kan undgå at få en tilbagetrækning her, hvis man altså medregner de højere renter og energiomkostninger. Se blot min fars citat ovenfor og forklar mig, hvordan vi kan undgå at overskuddet og beskæftigelsen aftager sig. Jeg ved godt, at der her er tale om Storbritannien – og blot en anekdote – men der burde dog være mere smerte forude her.

Jeg tror også, at den fulde byrde forbundet med de højere rater endnu ikke er medregnet i virksomhedernes indtjening – den kommende indtjeningssæson vil bestemt være interessant at følge med i, men min mavefornemmelse fortæller mig dog, at det vil blive mere blodigt end prognoserne i øjeblikket fortæller os.

Tid til at købe

Så ja, jeg køber aktier her. Ha.

Eller for at være mere præcis, så har jeg netop lige købt aktier. På trods af mit pessimistiske syn på økonomien, så fik jeg placeret en limitordre hos S&P 500 i morges til $3.950. en stor del af min hypotese har at gøre med det jeg skrev om her. Som enhver investering, så bør man altid tage hensyn til ens tidshorisont, risikotolerance og langsigtede mål – og det er bestemt ikke et klogt træk at købe her for alle.

Dette er ikke en investering for den næste måned eller år. Dette er en langsigtet tilføjelse til min portefølje. Jeg har rejst rundt i Latinamerika hele året, hvor jeg har bemærket en række mysterier om økonomien på min laptop fra caféer. Det største køb jeg forventer at gøre på kort sigt… er ekstra guacamole på min burrito. I denne sammenhæng er jeg glad for at håndtere den kortsigtede volatilitet.

Matematik tager under alle omstændigheder aldrig fejl. Det var tesen bag ovenstående pengemængde diagram, der uundgåeligt forårsagede inflationen. Her har vi set – mens jeg sidder og skriver dette – et fald på omkring 20% på aktiemarkedet. Lad os derfor tage en hurtig pause for at tage et kig på nedenstående diagram.

Så ja, der kunne være mere smerte forude. Som jeg sagde ovenfor, så tror jeg desværre at dette vil være tilfældet. Men lad os være helt klare og tydelige her – hvilken ret har jeg til at udtale mig om dette? Hvis jeg havde ægte forudsigelseskraft, så ville jeg jo netop ikke sidde her og tude om valutaudskrivningen og kaffe til overpris. Jeg ville i stedet sidde på en yacht i Caribien. Eller på et privat jetfly for at se Newcastle-kampen i morgen. Eller måske en strand i Cuba. Du forstår nok min pointe.

Det jeg prøver at sige er, at jeg blot er en helt almindelig mand, der taler om økonomi. Vi har allerede set en stort tilbagegang. Selvom jeg forventer, at klimaet bliver værre, så er jeg dog også overbevist om, at markedet vil stige over det nuværende niveau over en lang tidshorisont (igen, matematik – se ovenstående aktiediagram for et historisk perspektiv).

Pengeprinteren kunne vende tilbage

Når jeg overvejer min investeringshorisont og finansielle mål, så er dette mere væsentligt for mig end mine kortsigtede negative tanker – og især hvis man overvejer det faktum, at jeg kunne tage fejl. Mens jeg bliver ved med at gentage min frygt for økonomien, så består en del af den frygt af en fornemmelse af, at Powell vil vende tilbage til pengeprinteren, hvis markederne bliver for dårlige – og især med den seneste fortælling om, at inflationen kunne have toppet, hvilket tilsyneladende reducerer ulempen forbundet med at gøre dette (en tankeproces, som jeg i øvrigt ikke kunne være mere uenig i).

Det er i sidste ende det punkt, der er det springende punkt her og lader mig drage min endelige konklusion om, at jeg ikke har berettigelse til at tilsidesætte mine gennemsnitlige aktiekøb i dollar-omkostninger for min langsigtede portefølje, hvilket er alt, hvad dette i virkeligheden er.

Et sidste punkt inde jeg takker af. Jeg taler om aktier her – en kurv med S&P 500 at tilføje til min portefølje. Super kedeligt. Ikke noget som helst fancy. Jeg elsker Bitcoin med hele min sjæl, men jeg er dog ikke klar til at vove mig så langt ud på risikospektret endnu, og risikoprofilen på min nuværende portefølje passer ikke til et køb i øjeblikket. Men den tid vil komme – langt om længe.

Under alle omstændigheder, så vil jeg lave en mere kvantitativ rapport om mit køb og komme ind på min opdaterede portefølje tildeling i forbindelse med en kommende dybdeborende artikel. Men indtil videre må i nøjes med en hurtig anekdote i forbindelse med min købsordre.

Jeg er lige ankommet til Norge i forbindelse med en hurtig ferie, da jeg ikke har været i Europa hele året. Hvis der er nogen med gode tips, så skriv endelig til mig. Lad os håbe, at S&P 500 ikke går i nul, når jeg igen sidder tilbage foran min laptop i næste uge – og heller ikke kryptovaluta markederne efter Ethereum Merge lanceres.