Aktietilbagekøb dominerer 2024: her er grunden til, at ikke alle tilbagekøb er det værd

Wall Street fejrer ofte, når virksomheder annoncerer aktietilbagekøb, og ser dem som en tillidserklæring til en virksomheds fremtid.

Den veteranaktieforsker Bradley Safalow lyder dog som en advarsel.

En rapport fra Barron’s har fremsat Safalows argument om, at mens tilbagekøb kan give et kortsigtet løft til aktiekurserne, er deres langsigtede virkning ofte mindre gunstig, især for virksomheder med finansielle eller operationelle svagheder.

Tilbagekøbsparadokset: store brugere, undervældende resultater

Safalows forskning afslører en slående tendens: Virksomheder med de største tilbagekøbsprogrammer i S&P 500 har klaret sig dårligere end det bredere indeks i løbet af det sidste årti.

I sit notat til abonnenter af PAA Research sammenlignede han aktietilbagekøb med et “sukkerrush” – et flygtigt stigning i aktiekurserne, der ofte efterlader virksomheder svagere i det lange løb.

Fra 2019 til 2023 tilbagekøbte S&P 500-virksomheder aktier for svimlende 3,5 billioner dollars.

En stor del af dette forbrug formåede dog ikke at reducere antallet af udestående aktier væsentligt på grund af den modvirkende effekt af stigende aktiebaseret kompensation.

Kun en lille procentdel af virksomhederne opnåede en nettoandelsreduktion på mere end 4 %.

For virksomheder med høj gæld eller strukturelle udfordringer kan tilbagekøb være en dårlig kapitalanvendelse.

Safalow fremhæver eksempler som ITT Educational Services og Big Lots, som brugte over 1 milliard dollars på tilbagekøb, før de til sidst indgav en konkursbegæring.

Dårlig timing: faldgruberne ved tilbagekøbsstrategier

Safalows kritik stemmer overens med akademisk forskning og indsigt fra erfarne investorer som Leon Cooperman, der længe har observeret, at virksomhedsledere ofte mistimerer tilbagekøb.

Virksomheder køber ofte deres aktier, når priserne er høje, for kun at trække sig tilbage under nedgangstider, når aktierne er undervurderede.

“De fleste ledelsesteams mangler en klar forståelse af deres virksomheders iboende værdi,” har Cooperman bemærket.

Safalow gentager denne stemning og understreger, at tilbagekøb ideelt set kun bør ske, når en virksomheds aktie er væsentligt undervurderet.

Buyback outliers: virksomheder, der får det rigtige

På trods af den overordnede kritik har nogle virksomheder formået at bruge tilbagekøb effektivt, hvilket har skabt betydelig aktionærværdi.

Safalow identificerer firmaer som AutoZone, Dillard’s og Build-A-Bear Workshop som forsigtige købere af deres aktier.

Disse virksomheder har konsekvent tilbagekøbt aktier på passende tidspunkter, hvilket har bidraget til stærke resultater i forhold til S&P 500 og Russell 2000 i løbet af de seneste fem år.

I december offentliggjorde Safalow en liste over “Buyback Outliers” – virksomheder, der demonstrerer disciplinerede tilbagekøbsstrategier, selv i perioder med markedssvaghed.

For at kvalificere sig genererer disse firmaer konsekvent frit cash flow, opnår høje kapitalafkast og opretholder lave niveauer af aktiebaseret kompensation.
Nogle af de bemærkelsesværdige navne på Safalows liste inkluderer:

Charterkommunikation: Kabeloperatøren har vist strategisk timing i sine tilbagekøb, understøttet af et stærkt cash flow.

Williams-Sonoma: Forhandleren har klaret sig bedre takket være disciplineret kapitalallokering og forsigtig tilbagekøbsaktivitet.

Etsy og Polaris: Blandt mindre virksomheder har begge virksomheder effektivt brugt tilbagekøb til at øge aktionærværdien.

Lagerbaseret kompensation: en overset omkostning

En af Safalows primære bekymringer er den rolle, aktiebaseret kompensation spiller i at fordreje den sande effekt af tilbagekøb.

Mange virksomheder har med succes overbevist Wall Street om at udelukke aktiebaseret kompensation ved beregning af justeret indtjening, på trods af at det er en reel omkostning for aktionærerne.

Hos nogle tech- og forbrugerdiskretionære firmaer overstiger aktiebaseret kompensation 15 % af driftslikviditeten, hvilket udvander fordelene ved tilbagekøb.

Safalow hævder, at virksomheder ofte bruger tilbagekøb til at maskere disse omkostninger, hvilket skaber et misvisende billede af økonomisk sundhed.

Lektioner for investorer

Safalows resultater giver vigtig indsigt for investorer, der navigerer i tilbagekøbslandskabet:

Vær skeptisk over for store tilbagekøbsprogrammer: Høje tilbagekøbsudgifter er ikke nødvendigvis lig med stærke langsigtede afkast.

Evaluer ledelsens timing og strategi: Se efter virksomheder, der tilbagekøber aktier, når priserne er lave, i stedet for at jagte høje værdiansættelser.

Prioriter pengestrømme og kapitaleffektivitet: Virksomheder med disciplineret kapitalallokering og begrænset aktiebaseret kompensation er mere tilbøjelige til at levere bæredygtige afkast.

For investorer, der søger muligheder, kunne Safalows “dejlige liste” over tilbagekøbs-outliers tjene som udgangspunkt.

Disse virksomheder viser, at når de udføres med omtanke, kan tilbagekøb stadig være et værdifuldt værktøj til at øge aktionærværdien.