Den ufortalte historie om, hvor ødelagt Finlands økonomi er

Finlands økonomi står over for en krise, som få taler om. Landet har brugt to år fast i stagnation, og de seneste tal viser ingen klar vej til genopretning.

Mens store dele af Europa bevæger sig fremad, voksede Finlands økonomi knap i sidste kvartal af 2024 og er nu den dårligst præsterende økonomi i regionen.

Stigende arbejdsløshed, svag forbrugertillid og stigende gæld tyder på, at 2025 måske ikke bringer den lettelse, mange håber på.

En recession, der nægter at forsvinde

Ifølge Bank of Finlands rapport fra december 2024 krympede landets økonomi med 0,5 % for året, hvilket markerede dets andet år i træk med sammentrækning.

Dette følger efter et trist 2023, hvor BNP faldt med 1,2 %, og en række svage kvartaler, der går tilbage til slutningen af ​​2022.

Landets eksport, som er dets vigtigste økonomiske motor, er blevet hårdt ramt af svag efterspørgsel fra Tyskland og Sverige, dets to største handelspartnere.

Globale geopolitiske konflikter og forsyningskædeforstyrrelser har taget en vejafgift på landets vigtigste indtægtskilder.

Selvom nogle positive tegn dukker op, forbliver væksten skrøbelig. I fjerde kvartal af 2024 voksede BNP med kun 0,1 % efter en vækst på 0,3 % i det foregående kvartal.

Dette er langt under, hvad der er nødvendigt for en meningsfuld genopretning. Mens OP Gruppen forudser en ekspansion på 1,7 % i 2025, har Finlands centralbank skåret sin prognose ned til blot 0,8 % og advarer om, at den indenlandske efterspørgsel fortsat er svag, og at arbejdsmarkedet stadig forværres.

Arbejdsløshed er det egentlige problem

Det største røde flag i Finlands økonomi er arbejdsmarkedet. Arbejdsløsheden steg til 8,3 % i 2024 og forventes at stige yderligere til 8,7 % i 2025.

Det betyder, at Finland sandsynligvis vil have den højeste arbejdsløshed i eurozonen næste år.

Problemet er ikke kun tab af arbejdspladser, men manglen på jobskabelse. Virksomheder tøver med at investere, og ansættelsen er bremset op.

Byggesektoren har tidligere været den største arbejdsgiver i landet, og den er særligt hårdt ramt.

Boligbyggeriet forbliver på et historisk lavt niveau, hvor udviklere tøver med at starte nye projekter på grund af overudbud i nogle områder og svag efterspørgsel i andre.

I mellemtiden forventes ansættelser i den offentlige sektor, som har styrket beskæftigelsen i de seneste år, at stagnere, efterhånden som regeringen skubber til finanspolitiske stramninger.

Med arbejdsmarkedsreformer og nedskæringer i sociale ydelser, der er planlagt i 2025, frygter mange økonomer, at situationen kan blive værre, før den bliver bedre.

Husholdninger med lavere indkomst vil mærke hovedparten af ​​disse ændringer, hvilket vil lægge endnu mere pres på en allerede skrøbelig økonomi.

Den offentlige gæld er på vej i den forkerte retning

Finlands budgetunderskud vokser, og den offentlige gæld vokser med en alarmerende hastighed. Det offentlige underskud steg til 4 % af BNP i 2024, og gælden i forhold til BNP forventes at nå 87 % i 2027.

Selvom noget af dette skyldes midlertidige udgifter, såsom forsvarsinvesteringer og støtteforanstaltninger under recessionen, er der stadig underliggende problemer her.

Finland har haft budgetunderskud næsten hvert år siden 2009. Med en aldrende befolkning og stigende krav til offentlige tjenester ser landets finanspolitiske situation ekstremt risikabel ud.

For at imødegå dette, udruller regeringen en massiv finanspolitisk tilpasningsplan på 9 milliarder euro, herunder udgiftsnedskæringer og skatteforhøjelser.

Selvom disse kan hjælpe med at stabilisere gældsniveauet i det lange løb, risikerer de også at bremse det økonomiske opsving.

Besparelser kan svække forbrugernes forbrug og forsinke investeringer, hvilket gør det sværere for Finland at bryde ud af sin lavvækstcyklus.

Boligmarkedet fortæller en anden historie

På trods af de bredere økonomiske kampe viser Finlands boligmarked tegn på liv.

Ifølge Pellervo Economic Research (PTT) forventes lejlighedspriserne at stige med 1,5 % i 2025 efter et kraftigt fald i 2024.

Faldende renter og en gradvis stigning i husholdningernes indkomster gør boligkøb lidt mere attraktivt.

Det er dog ikke alle regioner, der vil nyde lige meget. Priserne i Helsinki, Finlands største marked, vil kun stige beskedent på grund af et overudbud af boliger.

I modsætning hertil forventes byer som Espoo, Kauniainen og Oulu at se stærkere prisvækst.

Lejepriserne er også stigende, hvor PTT forudsiger en stigning på 1,6 % i private lejeudgifter, mens statsstøttede boliger vil se endnu stejlere stigninger.

Denne situation kan dog pege i retning af voksende ulighed frem for økonomisk genopretning, afhængigt af hvordan man ser på det.

Velhavende områder vender hurtigere tilbage, mens mere sårbare regioner stadig kæmper.

Desuden kan stigende boligudgifter lægge yderligere pres på husholdninger med lavere indkomst, som allerede har en høj arbejdsløshed og reducerede sociale ydelser.

Er Finland på vej mod et tabt årti?

Mens 2025 forventes at bringe en vis økonomisk lettelse, er det større spørgsmål, om Finland kan bryde ud af sin cyklus af stagnation.

Landets langsigtede udfordringer, såsom lav produktivitetsvækst, en aldrende arbejdsstyrke og svage erhvervsinvesteringer, forbliver alle uløste.

I modsætning til nogle af sine nordiske naboer har Finland kæmpet for at tiltrække udenlandske investeringer eller udvikle højvækstindustrier uden for sine traditionelle sektorer.

Landets store afhængighed af eksport gør det sårbart over for eksterne chok, mens den indenlandske efterspørgsel fortsat er for svag til at drive et vedvarende opsving alene.

For at Finland virkelig kan komme sig, har det brug for mere end blot lavere renter og et kortsigtet løft i efterspørgslen.

Regeringen skal finde måder at stimulere investeringer, forbedre arbejdsmarkedets fleksibilitet og støtte innovation.

Dette er bydende nødvendigt, da Finland risikerer at gå ind i en længere periode med langsom vækst og høj arbejdsløshed, et “tabt årti”, der kan efterlade landets økonomi permanent svagere.