Trumps økonomiske strategi for 2024 falmer – her er, hvad vælgerne ser

Efterhånden som det amerikanske præsidentvalg i 2024 nærmer sig, er økonomien i centrum i politiske debatter, som den altid er under valgcyklusser. Historisk set har vælgerne forbundet økonomisk vækst og velstand med republikanske kandidater, især den tidligere præsident Donald Trump.

I årevis bevarede Trump et betydeligt forspring i vælgernes tillid, når det kom til at håndtere økonomien.

Nylige meningsmålingsdata tyder dog på, at hans fordel er skrumpet dramatisk, og i nogle tilfælde lukker vicepræsident Kamala Harris hullet totalt.

Den amerikanske økonomi klarer sig bedre end forventet, og denne økonomiske optimisme ser ud til at påvirke vælgernes stemning på måder, som hverken Trump eller mange republikanere havde forventet.

Hvordan klarer den amerikanske økonomi sig egentlig i 2024?

For at forstå ændringen i vælgernes stemning skal vi først se på den nuværende tilstand af den amerikanske økonomi.

På mange måder har økonomien klaret sig usædvanligt godt på trods af vedvarende udfordringer. Inflationen, som er en vigtig bekymring for vælgerne i 2022 og 2023, er afkølet markant.

Federal Reserves aggressive renteforhøjelser, der engang var frygtet at fremkalde en recession, har resulteret i, hvad eksperter kalder en “blød landing.”

Faktisk er inflationen nu tæt på Feds mål på 2 %, hvilket gør det muligt for den at sænke renten – noget, der bringer velkommen lettelse til låntagere over hele landet.

Arbejdsmarkedet er fortsat robust, og den seneste jobrapport viser en robust tilgang på 254.000 job i september.

Endnu mere lovende, lønvæksten for amerikanske arbejdere har overgået inflationen i over et år, hvilket øger købekraften for mange husholdninger.

Disse forbedringer er med til at reducere det “mærkatchok”, som vælgerne følte i den foregående inflationsperiode.

Mens inflationen fortsat er et varmt problem i den offentlige diskurs, er den faktiske indvirkning på hverdagen aftagende.

Dette skift bidrager til et mere positivt syn blandt vælgerne, især dem, der tidligere havde følt sig presset af stigende omkostninger.

Hvad er Trumps økonomiske forslag for 2024?

Trumps økonomiske dagsorden for 2024 præsenterer en blanding af velkendte politikker og nye, mere radikale ideer.

Centralt for hans platform er gennemgribende skattelettelser, der ikke kun er rettet mod virksomheder og højtlønnede, men også indtægter fra overtidsbetaling, drikkepenge og pensioner.

Trump foreslår også at fjerne loftet for fradrag for statslige og lokale skattefradrag (SALT), et skridt, der foretrækkes af rigere husejere i forstæder.

Men et af de mest kontroversielle aspekter af hans platform er pålæggelsen af høje toldsatser på importerede varer.

Trump har svævet ideer om en 20% told på al import og en massiv told på 60% specifikt på varer fra Kina.

Han hævder, at disse tariffer ville beskytte amerikanske produktionsjob og øge indtægterne, der ville finansiere skattelettelserne.

Økonomer er dog meget enige om, at disse tariffer vil hæve priserne for amerikanske forbrugere, da virksomhederne ville overføre de øgede omkostninger ved importerede varer.

I bund og grund vil dette fungere som en national omsætningsafgift, der uforholdsmæssigt påvirker lav- og mellemindkomsthusholdninger.

En rapport fra Peterson Institute for International Economics anslår, at disse tariffer kan koste den gennemsnitlige amerikanske husstand yderligere 2.600 USD årligt.

Hvorfor taber Trump terræn på økonomien?

I betragtning af Trumps langvarige ry som en forretningsmand, der forstår, hvordan man får økonomien til at vokse, hvorfor glider hans forspring i dette spørgsmål?

Den første grund er, at Trumps økonomiske forslag, især hans toldpolitik, i stigende grad betragtes som økonomisk risikable af mange vælgere.

Selvom hans base muligvis stadig støtter protektionistiske foranstaltninger, er der stigende bekymring for, at sådanne politikker kan antænde inflationen igen og underminere de økonomiske fremskridt, der er gjort i de seneste år.

Uafhængige analyser tyder på, at Trumps planer kan hæve forbrugerpriserne og potentielt skade den økonomiske vækst – et argument, der begynder at give genlyd hos vælgere, der husker virkningen af tidligere handelskrige.

Yderligere bekymringen er den potentielle indvirkning af Trumps planer på den nationale gæld.

Ifølge Committee for a Responsible Federal Budget (CRFB) forventes Trumps økonomiske dagsorden at hæve den føderale gæld med 7,5 billioner dollars frem til 2035, omtrent det dobbelte af den stigning på 3,5 billioner dollars, der forventes under Kamala Harris platform.

CRFB advarer om, at Trumps foreslåede skattelettelser, takster og immigrationspolitikker kan belaste USA’s finanser betydeligt og hæve gælden til 142 % af BNP.

Denne stigning i låntagningen kan risikere at udløse en finanspolitisk krise, langsom økonomisk vækst og svække den nationale sikkerhed.

Sådanne bekymringer om langsigtet finanspolitisk ansvar får nogle vælgere til at genoverveje levedygtigheden af hans økonomiske tilgang.

En anden grund er, at hans holdning til immigration og forholdet mellem USA og Kina giver næring til økonomiske bekymringer.

Det forventes, at Trumps foreslåede massedeportationer kan reducere USA’s BNP med mere end 3 % i 2028, hvilket uforholdsmæssigt vil påvirke stater som Californien, Texas og Florida, der er stærkt afhængige af vandrende arbejdskraft.

I mellemtiden risikerer hans plan om at pålægge op til 60 % told på kinesisk import alvorligt at forstyrre handelen mellem USA og Kina, hvilket potentielt stopper det økonomiske forhold mellem de to lande.

Disse politikker bidrager til den opfattelse, at hans økonomiske tilgang kan være for ustabil til at opretholde stabil vækst.

Endelig har Trumps budskaber været inkonsekvente. I stedet for at fokusere på konkrete økonomiske politikker under kampagnebegivenheder, har han ofte bevæget sig ind i ikke-relaterede emner, såsom hans berygtede Michigan-tale, hvor han hævdede at have vundet en fiktiv “Michigan man of the year”-prisen.

Sådanne distraktioner gør ikke meget for at berolige vælgere, der er bekymrede for økonomiens fremtid.

I modsætning hertil mener mange, at Kamala Harris har formået at kommunikere et mere ligetil og relateret økonomisk budskab.

Mens hendes politiske platform er i overensstemmelse med mange af præsident Joe Bidens initiativer – såsom øgede skatter på de velhavende, produktionssubsidier og en udvidet børneskattefradrag – har hun flyttet fokus mod leveomkostningsspørgsmål, som er mere fremadrettede – ser ud og får bedre genklang hos middelklassevælgere.

Hendes vægt på at reducere daglige omkostninger som sundhedspleje, bolig og børnepasning har ramt en akkord hos mange, der føler smerten ved stigende leveomkostninger.

Har vælgerne det simpelthen bedre med økonomien?

Ud over kandidaternes politikker og budskaber kan den enkleste forklaring på Trumps faldende forspring på økonomien være, at den amerikanske økonomi klarer sig godt nok til at dulme vælgernes bekymringer.

Efterhånden som inflationen fortsætter med at stabilisere sig, og lønningerne stiger, begynder vælgerne at mærke fordelene ved en økonomi i bedring.

Forbrugerstemningen er steget 40 % fra sit laveste niveau i juni 2022, ifølge University of Michigans forbrugerundersøgelse.

Denne nyfundne optimisme kan underminere Trumps fortælling om, at Biden-Harris-administrationen har misforvaltet økonomien.

Vælgerne er muligvis også ved at blive trætte af Trumps frygtelige advarsler om økonomisk undergang, når de oplever forbedringer i deres eget økonomiske liv.

Kløften mellem vælgernes opfattelse af økonomien og objektive økonomiske data bliver mindre, og det skifte kommer Harris til gode.

Hvad er det næste for Trump og Harris?

Med fem uger tilbage til valget har både Trump og Harris et betydeligt arbejde at gøre.

For Trump er udfordringen at omfokusere sin kampagne på økonomiske politikker, der appellerer til middelklassevælgere uden at fremmedgøre dem med protektionistiske foranstaltninger, der kan øge omkostningerne.

Han bliver også nødt til at give klarere og mere konsekvente beskeder om, hvordan han agter at løse de problemer, amerikanske arbejdere står over for.

Harris skal på den anden side fortsætte med at udnytte det økonomiske momentum.

Hvis de positive økonomiske tendenser holder, og hun kan opretholde en stabil fortælling om at reducere leveomkostningerne, har hun en stor chance for at lukke kløften yderligere.

Hendes udfordring vil være at overbevise vælgerne om, at de hidtidige fremskridt kan opretholdes og udvides under hendes ledelse.

Samlet set har den amerikanske økonomi altid spillet en afgørende rolle i præsidentvalget, og 2024 er ingen undtagelse.

Mens Trumps økonomiske forslag engang gav genklang hos vælgerne, underbyder den nuværende økonomis stærke præstationer hans budskab.

Vælgerne begynder at gennemskue kompleksiteten af takster og protektionisme og fokuserer i stedet på umiddelbare bekymringer som leveomkostninger og jobsikkerhed.

Efterhånden som amerikanske borgere fortsætter med at mærke fordelene ved en økonomi i bedring, kan Trump opleve, at hans engang kommanderende holdning i økonomiske spørgsmål ikke længere er nok til at garantere sejr.