Hvorfor steg europæiske forsvarsaktier, obligationsrenterne i mandags?

De europæiske aktier steg mandag, ledet af en kraftig stigning i forsvarsaktier, da regeringer på tværs af kontinentet signalerede et presserende behov for at øge militærudgifterne.

Det paneuropæiske Stoxx 600 lukkede mandagens session 0,54 % højere, løftet af et hop på over 4 % i Stoxx 600 Aerospace and Defence-indekset.

Rallyet var drevet af store gevinster i store forsvarsentreprenører.

Tysklands Renk Group steg 16%, mens Rheinmetall steg 14%.

Sveriges Saab tilføjede 16%, og BAE Systems i Storbritannien klatrede tæt på 8%, hvilket markerer sin bedste endagspræstation siden juli 2022, ifølge FactSet.

Gevinsterne kom, efter at NATO’s generalsekretær Mark Rutte udtalte, at medlemslandene ville være nødt til at øge forsvarsudgifterne til markant mere end 3 % af BNP.

NATO-kommentarer forstærker rallyet i forsvarslagrene

Russ Mould, investeringsdirektør hos AJ Bell, bemærkede, at kommentarerne fra NATO-ledelsen forstærkede en tendens, der har taget fart siden Ruslands invasion af Ukraine i 2022.

“Aktier i forsvarsselskaber var allerede steget hårdt, siden Rusland invaderede Ukraine, da investorer mente, at de chokerende begivenheder ville anspore regeringer over hele verden til at befæste deres eget forsvar. Ruttes kommentarer bekræfter effektivt denne tankegang og har fungeret som endnu en aktiekurskatalysator, selvom markederne allerede havde prissat et stærkere indtjeningsmiljø for sektoren,” sagde Mold.

“At Donald Trump er ivrig efter, at europæiske allierede bruger så meget som 5 % af BNP på forsvar, tilføjer fortællingen, der understøtter sektoren,” tilføjede han.

Investorer forventer nu større og længerevarende kontrakter for europæiske forsvarsfirmaer, da regeringer ser på at øge våbenproduktionen og modernisere deres militær.

Tyskland, Sverige og Storbritannien er blandt de lande, der allerede har forpligtet sig til at øge forsvarsbudgetterne.

I Storbritannien så midcap-forsvarsfirmaet Chemring også fremgang og drage fordel af den bredere optimisme i sektoren.

Det politiske pres stiger for, at Europa skal styrke forsvaret

Den seneste stigning i forsvarslagre falder sammen med et stigende politisk pres for europæiske nationer for at tage en større rolle i deres sikkerhed.

Europæiske ledere er indstillet til at mødes i Paris til et hastetopmøde for at diskutere deres reaktion på, hvad de ser som et sidespor for Europa i forhandlingerne om Ukraines fremtid.

USA forbereder sig på direkte samtaler med Rusland i Saudi-Arabien i denne uge, men europæiske repræsentanter var inviteret til at deltage.

Udelukkelsen har øget bekymringen i Bruxelles og de store europæiske hovedstæder om deres aftagende rolle i udformningen af ​​krigens udfald.

Mediobanca Securities fortalte kunderne i en undersøgelsesnotat:

“Det er klart for os, at europæiske landes evne til at påvirke fredsforhandlinger vil være direkte proportional med den yderligere militære støtte, som de vil være i stand til at give Ukraine.”

Den britiske premierminister, Keir Starmer, understregede i en artikel, der blev offentliggjort søndag i Telegraph, behovet for, at Europa viser, at det er alvorligt med forsvaret.

Han erklærede, at Storbritannien er parat til at sætte tropper på jorden i Ukraine, hvis det er nødvendigt, og at europæiske nationer skal øge militærudgifterne.

Han erkendte også, at den tidligere amerikanske præsident Donald Trump var berettiget til at kræve, at Europa skulle bidrage mere til NATO’s kollektive forsvarsindsats.

På sikkerhedskonferencen i München i weekenden foreslog Europa-Kommissionens formand Ursula von der Leyen at undtage forsvarsudgifter fra EU’s strenge finanspolitiske regler.

I mellemtiden antydede NATO-ledere, at alliancen sandsynligvis vil hæve sit forsvarsudgiftsmål på et formelt topmøde i juni.

Obligationsrenterne stiger i takt med, at markederne prissætter højere militærbudgetter

Investorernes forventninger om øgede forsvarsudgifter strakte sig ud over aktier og påvirkede også obligationsmarkederne.

Handlende justerede deres positioner baseret på sandsynligheden for, at regeringer skulle udstede mere gæld for at finansiere militærbudgetter.

Den britiske 10-årige statsobligationsrente, kendt som gilts, steg 5 basispoint til 4,55 %, mens den 2-årige gilt-rente steg næsten 3 basispoint til 4,23 %.

I euroområdet steg renten på Tysklands 10-årige bund, et benchmark for europæisk statsgæld, med 7 basispoint til 2,49 %.

Italienske og franske obligationsrenter steg også.

Analytikere hos Deutsche Bank bemærkede, at selvom behovet for øgede forsvarsudgifter er blevet diskuteret bredt i de senere år, ser der nu ud til at være en større følelse af, at det haster blandt europæiske ledere.

Firmaet tilføjede, at de igangværende geopolitiske spændinger mellem USA og Europa sandsynligvis også vil holde militærudgifter på forkant med økonomisk-politiske diskussioner i de kommende måneder.