Tysklands gældsbremse går i stå: hvad er det næste for Europas største økonomi?

Den tyske Forbundsdag har netop truffet en historisk beslutning i dag. En beslutning, der endelig vil bryde Tysklands gældsbremse.

Denne politik har været på plads siden 2009 og har hjulpet med at reducere landets offentlige gæld i løbet af de sidste 10 år eller deromkring.

Samtidig med at andre lande som USA og Storbritannien stadig kæmper med forhøjet gæld.

Fra i dag åbner denne ændring, som er drevet af forsvarsbehov og økonomisk stagnation, imidlertid døren til 500 milliarder euro i nye infrastrukturudgifter over det næste årti.

Det signalerer også en afvigelse fra en årtier gammel økonomisk doktrin, der prioriterede gældsreduktion over alt andet.

Hvorfor Tysklands gældsbremse betød så længe

Tysklands gældsbremse begrænsede føderale lån til kun 0,35 % af BNP årligt, kun med undtagelser for kriser som recessioner eller naturkatastrofer.

Det var et produkt af finanskrisen efter 2008, født af frygt for stigende underskud og inflation.

Men dens oprindelse går dybere. Tysklands modvilje mod gæld er knyttet til historiske episoder, især Weimarrepublikkens hyperinflation i 1920’erne og låntagningsstigningen efter genforeningen i 1990’erne.

Begge begivenheder har sat dybe politiske spor.

Denne finanspolitiske tilbageholdenhed blev et punkt for national stolthed. I 2020 havde Tyskland reduceret sin gældskvote betydeligt, mens lande som USA og Storbritannien så deres stigning.

Bundesbank og mange tyske politikere betragtede gældsbremsen som afgørende for at opretholde finansiel stabilitet og global troværdighed.

Men denne finanspolitiske konservatisme har også begrænset regeringens investeringer i kritisk infrastruktur gennem årene.

Veje, jernbaner og digital infrastruktur er nogle eksempler på, hvor Tyskland bliver kritiseret for at halte.

Derudover forblev militærudgifterne under NATO’s 2 % BNP-mål, noget der snart er ved at ændre sig.

Hvorfor gik den i stykker nu?

Presset for at gentænke gældsbremsen har været opbygget i årevis. Tysklands offentlige nettoinvestering har været negativ i over 25 år, hvilket holder væksten tilbage.

Nøglesektorer som transport, digital infrastruktur og forsvar har oplevet kronisk underfinansiering.

I 2024 rapporterede det tyske institut for økonomisk forskning, at den offentlige kapitalbeholdning forværredes med en hastighed, der ikke er set siden 1980’erne.

Katalysatoren for forandring kom fra udlandet. Med Donald Trump tilbage i Det Hvide Hus og åbenlyst tvivl om NATO-forpligtelserne, stod Tyskland over for udsigten tilreduceret amerikansk sikkerhedsstøtte.

Tyske lovgivere hævdede, at uden amerikansk beskyttelse var Europas største økonomi nødt til at investere mere i sit forsvar.

Situationen blev yderligere forværret af økonomisk stagnation. Tysklands BNP faldt med 0,3 % i 2024, det andet år i træk med tilbagegang.

Både erhvervsledere og økonomer advarede om, at uden store investeringer risikerer Tysklands industrielle base at komme bagud i forhold til globale konkurrenter.

Selv Bundesbank, der historisk set var imod underskudsudgifter, anerkendte, at der var et presserende behov for offentlige investeringer.

Hvad blev stemt, og hvorfor det betyder noget

Den 18. marts godkendte Forbundsdagen en forfatningsændring med 513 stemmer for og 207 imod, hvilket oversteg det krævede to tredjedeles flertal.

Pakken omfatter en infrastrukturfond på 500 mia. EUR over 12 år og fritager alle forsvarsudgifter over 1 % af BNP (ca. 45 mia. EUR) fra gældsgrænser.

Derudover har tyske stater nu lov til at låne op til 0,35 % af deres BNP årligt.

Dette er et stort skridt for Tyskland.

For første gang vil landet finansiere store offentlige investeringer med langfristet gæld uden for det almindelige budget.

Pakken øremærker 100 milliarder euro til klimainitiativer og 100 milliarder euro til projekter på statsniveau.

Resten vil gå til jernbaner, veje, broer, skoler og hospitaler. Det er de definerede områder, hvor underinvestering har været mest alvorlig.

Med hensyn til forsvarsudgifter vil Tyskland i stedet for at stole på amerikansk fremstillede våben nu prioritere europæiske producenter.

Planlagte indkøb omfatter seks F127-slagskibe fra Thyssenkrupp Marine Systems (værdi på over 15 milliarder euro) og 20 Eurofighter-jetfly fra BAE-Airbus-Leonardo-partnerskabet (værd på 3 milliarder euro).

Til sammenligning favoriserede Tysklands forsvarsfond, som blev godkendt i 2022, amerikanske firmaer som Lockheed Martin og Boeing.

Hvad kommer dernæst?

Næste forhindring er Bundesrat, Tysklands overhus, som også skal godkende forfatningsændringen med to tredjedeles flertal.

En afstemning er planlagt til fredag.

I betragtning af støtten fra Bayerns CSU og andre nøglestater er passage sandsynlig, men ikke garanteret.

Juridiske udfordringer truer allerede. Det højreekstreme AfD og andre finanspolitiske konservative hævder, at reformen underminerer det demokratiske tilsyn og risikerer uholdbare gældsniveauer.

Domstolene har indtil videre tilladt lovgivningsprocessen at fortsætte, men spørgsmålet kan forblive anfægtet i flere måneder.

Ud over juridiske kampe er det virkelige spørgsmål henrettelse. Tysklands offentlige sektor har længe kæmpet med projektleverance.

Regulatoriske forhindringer, bureaukratiske forsinkelser og politiske konflikter kan udvande virkningen af ​​nye udgifter.

DIHK (det tyske handelskammer) har advaret om, at medmindre midlerne bruges effektivt, kan stigende gældsbetjeningsomkostninger opveje fordelene.

Vil dette ændre Europas økonomiske retning?

Tysklands beslutning har bredere konsekvenser.

I de seneste år har EU’s finansregler, som var påvirket af tysk politik, begrænset låntagning på tværs af blokken.

At løsne gældsbremsen derhjemme kan blødgøre Tysklands holdning til EU-dækkende udgiftsgrænser, især da Frankrig, Italien og andre presser på for større budgetfleksibilitet.

Det øger også indsatsen for det europæiske forsvar.

Ved at vælge at bruge store penge på europæiske våben og militær infrastruktur satser Tyskland reelt på en mere selvstændig europæisk sikkerhedsstrategi.

Dette kan omforme NATO-dynamikken og flytte balancen i Europas forsvarsindustri, hvor amerikanske virksomheder stadig dominerer.

Det vigtigste er, at reformen indikerer, at Tyskland er villig til at prioritere vækst og sikkerhed frem for gældsreduktion, en væsentlig afvigelse fra landets post-krise-ortodoksi.

Investorer føler sig allerede optimistiske med hensyn til fremtidig vækst, hvilket tydeligt fremgår af, at DAX 30-indekset er steget med 0,98 % i løbet af meddelelsesdagen.

Indekset nåede endda kortvarigt sit all-time high i løbet af handelsdagen.

Hvorvidt dette skift fører til et vedvarende økonomisk opsving eller finanspolitisk ustabilitet, vil dog afhænge af, hvor godt Berlin forvalter tilstrømningen af ​​ny gæld, og om den leverer reelle forbedringer på stedet.